én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Et point efter intens fight i vild kulisse

Annonce

Danmarksmestrene fra GOG var modstanderne i onsdagens hjemmekamp i Broager Sparekasse Skansen og vi var godt klar over at der skulle præsteres fra øverste hylde hvis vi skulle have point i opgøret.

Præsteret blev der, både på og udenfor banen. Spillerne kom med den rigtige gejst og fight og publikum kvitterede med en fantastisk opbakning.

Fra kampens start blev det tydeligt at vi gerne ville vaske nederlaget i Ringsted af os. Der blev spillet koncentreret og ikke mindst blev der løbet hurtigt både fremad og retur på banen. Det resulterede i en række mål på 2. bølge kontraspillet hvor vi bestemt ikke var bange for at gå på mål og få afsluttet med kvalitet.

GOG kom også til afslutninger, men Rasmus Bech i målet havde flere store redninger og blev også fortjent kåret til Man of the Match.

I vores defensiv havde vi godt styr på udeholdet. Der blev afvist godt i både 6 mod 6, men også 7 mod 6 spillet havde vi godt styr på.

Kampen var helt lige gennem samtlige 60 minutter og ingen af holdene formåede for alvor at tage afstand. Største føring kom da udeholdet bragte sig på 28-25 efter 50 minutter men blot 2 minutter senere havde vi udlignet til 28-28.

Blot 2 minutter før tid havde vi en føring på 32-30 og Oliver Eggert havde 30 sekunder før slutfløjtet chancen for at lukke kampen, men via udeholdets keeper gik bolden på stolpen og i stedet var de gæsterne der kunne smide den sidste bold i kassen til slut resultatet 32-32.

Lige efter kampen var der skuffelse i truppen, men når kampen kommer lidt på afstand kan vi godt være stolte af en flot præstation hvilket Morten Bjørnshauge også kommenterede efter opgøret.

– Jeg er stolt af hele holdet i dag, ikke mindst at vi rejser os oven på en miserabel indsats i Ringsted. Det her er 5 skridt frem ikke mindst i forhold til kontraspillet.

– Nu gælder det om at holde fast i vores præstation og fortsætte det i de kommende kampe.

– Også stor ros til kulissen i dag, den var som altid fremragende her i Broager Sparekasse Skansen.

SønderjyskE – GOG Håndbold 32-32 (15-15)

SønderjyskE : Tobias Møller 5, August Wiger 4, Magnus Holpert 4, Sebastian Augustinussen 4, Oliver Eggert 4, Andreas Lang 3, Morten Bjørnshauge 3, Tobias Olsen 2, Nikolaj Svalastog 1, Nicolaj Jørgensen 1, Jacob Bagersted 1.

GOG Håndbold : Emil Madsen 9, Oskar Vind 8, Nicolai Pedersen 6, Henrik Jakobsen 3, Linus Persson 3, Anton Lindskog 2, Alexander Blonz 1.

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Træningskampe
    Lørdag D. 29. Juni 11:00
    FCM
    FC Midtjylland
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Søndag D. 2. Juni
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    1
    Kolding IF
    KIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke