én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Comeback sikrede et enkelt point

Annonce

Vi skulle onsdag aften forsøge at revanchere 28-24 nederlaget fra det første møde med Nordsjælland i sæsonen. Det lykkedes ikke helt, men måtte efter en flot afslutning nøjes med det ene point.

At det uafgjorte resultat føles lidt som et nederlag skyldes at vi efter at have været helt nede i sækken fik os kæmpet tilbage og med godt 3 minutter igen var foran med et enkelt mål 26-25. I slutminutterne havde vi flere chancer for at bringe os afgørende foran med et par stykker, men måtte desværre se skuddene blive reddet og i stedet fik gæsterne udlignet blot 5 sekunder før tid.

Vi startede kampen som lyn og torden med aggressivitet i forsvaret og en effektivitet i angrebet der har været savnet. De første 6 afslutninger endte med scoringer og efter 8 minutter var vi foran med 6-3 i en målrig indledning. vi kom også på 9-6, men midt i halvlegen forsvandt intensiteten og effektiviteten der i stedet blev afløst af dumme fejl. Dermed blev initiativet langsom men sikkert overdraget til gæsterne der med lange angreb, på kanten af passivt spil, bragte sig foran.

Efter 17 minutter bliver Kasper Larsen ramt direkte i hovedet på et straffekast, men bolden røg ud til en NSH spiller der scorede returen og den situation var betegnende for store dele af kampen, hvor tingene ikke gik vores vej. Vi kæmper for tingene, men mangler det sidste afgørende held og dygtighed til at få det til at fungere i halvlegens sidste 15 minutter.

Pausestillingen var 13-15.

Anden halvleg startede som første sluttede. Oliver Eggert nettede 2 gange, men effektiviteten fra de første 15 minutter var væk. I stedet trak gæsterne endnu mere fra og med 16 minutter var vi bagud med 17-22 og ikke mange i hallen troede på point. Heldigvis bød Kasper Larsen i målet ind med mange gode redninger som i den anden ende udmøntede sig i scoringer fra Noah Gaudin og Andreas Lang og det holdt lidt liv i håbet. Alligevel var vi med 10 minutter igen nede med 21-25. Vi gik i slutfasen frem i et aggressivt 5-1 forsvar og der stressede NSH spillerne til afslutninger der enten røg forbi eller blev taget af Kasper i målet.

Fem lyseblå scoringer i træk fik hallen til at koge og da Andreas Lang med sin 8. scoring gjorde det til 26-25 blot 2 minutter før tid var håbet og larmen i Broager Sparekasse Skansen tilbage.

I slutfasen havde vi et par chancer for helt at lukke kampen, men desværre fik NSH scoret med blot 5 sekunder igen til slutresultatet 26-26, et resultat vi ikke kan være helt tilfredse med, men kampen taget i betragtning må vi sige at vi kæmpede os tilbage fra et dybt hul.

Thomas Mogensen var frustreret efter kampen

– Ja, jeg er frustreret at vi her efter kampen skal stå og snakke om et comeback. Det er en kamp vi skal vinde og jeg synes ikke vi kommer med den fight og intensitet der kunne have tændt hallen fuldstændig.

– Vi mangler stabilitet og usikkerheden gør at vi aldrig får troen på at vi skal tro på konceptet og stedet begynder vi at lede efter løsninger i kampen.

SønderjyskE-NSH 26-26 (13-15)

Målscorere for SønderjyskE: Andreas Lang 8, Noah Gaudin 6, Tobias Møller 3, Oliver Eggert 2, Frederik Ladefoged 2, Kristian Stranden 2, Viktor Nevers 2, Alec Smit 1.

Redninger: Kasper Larsen 11/34, Malthe Kronborg 1/4

Målscorere for NSH: Nichlas Hald 10, Tobias Jørgensen 4, Rasmus Wenneke 4, Andreas  Magaard 3, Matias Campbell 2, Carl-Emil Haunstrup 1, Jesper Dahl 1, Jeppe Cieslak 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke