Så går det løs igen med håndbold fra en af verdens bedste håndboldligaer. Lørdag kl. 14.00 tager SønderjyskE’s håndboldkvinder imod Silkeborg-Voel KFUM i Arena Aabenraa i sæsonens første ligakamp på hjemmebane.
Efter nederlaget i udekampen mod Ikast Håndbold vil cheftræner Peter Nielsen og Co. gerne have den første sejr i hus.
– Vi har et mål om at vi skal vinde vores hjemmekampe mod en række hold, og ét af dem er Silkeborg-Voel. Det bliver forhåbentlig den første af mange gode kampe i Arena Aabenraa. Jeg er overbevist om, at de to hold står rigtigt godt til hinanden, siger Peter Nielsen.
Hos gæsterne, der sidste år kom med i slutspillet, er der skiftet en del ud. Den nye cheftræner, Peter Schilling Laursen, råder dog stadig over rutinerede Stine Bonde i målet. Stregspiller Line Skak, fløj Mathilda Lundström og playmaker Natasja Andreasen er andre stærke kort han har på hånden.
Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt er kampens dommere, mens Mogens Hartmann er observatør.
Kampsponsor: Aabenraa Havn
Du finder det online kamp-magasin på dette link:
https://www.soenderjyske.dk/kp-kh
Hent din billet her:
https://shop-damehaandbold.soenderjyske.dk/