én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Topscorer forlænger med SønderjyskE til 2028

Annonce

Sarah Paulsen har scoret mål på samlebånd, siden hun i 2021 kom til SønderjyskE Kvindehåndbold. Kvindeligaens næstmest scorende spiller har nu forlænget sin kontrakt frem til 2028.

Cheftræner og sportschef Peter Nielsen er både glad og stolt over, at en forlængelse med bagspilleren Sarah Paulsen er kommet i hus.

– Det er et statement og stærkt signal om tillid til den gode udvikling, som vores klub er inde i. Jeg er selvfølgelig begejstret for, at vi kan bygge videre på vores projekt med en af vores bedste spillere. Jeg er også sikker på, at Sarah kan udvikle sig yderligere, siger Peter Nielsen.

Omtrent fem mål per kamp har den nu 26-årige Sarah Paulsen scoret siden hun efter et udlandsophold kom til SønderjyskE for tre somre siden. Vel at mærke er det med pil opad, selvom hun startede i 1. Division, og efter en oprykning med de lyseblå holdkammerater nu spiller i Kvindeligaen på anden sæson. I 22 kampe står hun noteret for 148 mål, og det rækker til andenpladsen på topscorerlisten i Kvindeligaen bag Bjerringbros Line Gyldenløve.

– Jeg er meget glad for den nye aftale. Jeg trives både på og uden for banen i SønderjyskE, hvor jeg nyder stor tillid og ansvar, forklarer Sarah Paulsen.

SønderjyskE indtager ottendepladsen i Kvindeligaen og har gode muligheder for at spille sig i slutspillet for første gang i klubbens historie.

– Klubben har gennemgået en stærk udvikling siden jeg kom. Vi er blevet stærkere hver sæson, og det kan man også mærke til træningen, hvor konkurrencen hele tiden skærpes. Jeg er meget spændt på, hvad vi fremadrettet kan udrette sammen, siger hun.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke