én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sydbank bliver hovedsponsor for SønderjyskE Damehåndbold

Annonce

Sydbank bliver hovedsponsor for SønderjyskE Damehåndbold i den kommende sæson i kvindeligaen.

Håndboldpigerne i Aabenraa er godt i gang med at forberede sig til en spændende sæson i kvindeligaen, og uden for linjerne har SønderjyskE Damehåndbold fået en nyhed, der giver klubben et godt skub inden sæsonstarten.

Sydbank, der har hovedsæde i Aabenraa og filialer i hele landet, har indgået en aftale for den kommende sæson, der gør dem til hovedsponsor i SønderjyskE Damehåndbold.

Salgschef i SønderjyskE, Jesper Danielsen, glæder sig over, at Sydbank har valgt at støtte op om de lokale håndboldpiger.

– Vi ser alle med spænding frem til den kommende sæson, hvor SønderjyskE Damehåndbold skal prøve kræfter med ligaen igen, og det giver klubben et stort boost, at Sydbank har valgt at bakke op med et meget betydningsfuldt hovedsponsorat.

– Med oprykningen til kvindeligaen bliver SønderjyskE Damehåndbold eksponeret i langt højere grad, og det glæder os, at de lokale virksomheder får mulighed for eksponering på nationalt tv og generelt vil få meget mere opmærksomhed.

– Der er stor konkurrence i kvindernes håndboldliga, og det stiller også nogle krav til vores budget, når vi vil være med i kampen om overlevelse, og her er det vigtigt, at de lokale virksomheder bakker op. Derfor glæder det os også meget, at Sydbank er med til at gå forrest med en hovedsponsorat og viser, hvor vigtigt det er, at vi alle står bag landsdelens nye ligahold, siger Jesper Danielsen.

I Sydbank ser områdedirektør Laurids Kudsk frem til samarbejdet med SønderjyskE Damehåndbold omkring hovedsponsoratet.

– Vi glæder os over at være med på ”holdet” i damehåndbolden. Elitesport har en stor betydning for lokalsamfundet, og som lokal virksomhed vil vi gerne bakke op om det her i Aabenraa. Vi ser frem til at følge de sportslige resultater og de mange gode oplevelser, der følger med, når de sønderjyske kvinder skal bevise deres værd på højeste niveau i den kommende sæson, siger Laurids Kudsk.

SønderjyskE Damehåndbold spiller den første kamp i ligaen den 30. august ude mod Silkeborg-Voel KFUM. Inden da venter en pokalkamp mod København Håndbold den 24. august i Arena Aabenraa.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke