én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sport i stort plus og økonomi i lille minus, i SønderjyskE Kvindehåndbold

Annonce

Der er mange, store plusser i bogen og et mindre minus efter den første ligasæson i mange år i Aabenraa

SønderjyskE Damehåndbold rykkede op i landets bedste række, og ændrede samtidigt navn til det mere nutidige SønderjyskE Kvindehåndbold. Der var store forventninger, men også en vis nervøs, spænding ved sæsonstart. Ville planerne, målsætningerne og ønskerne blive opfyldt – eller ville det hele ende med direkte nedrykning endnu engang?

De lyseblå håndboldkvinder leverede glædeligvis varen på alle sportslige parametre i den forgangne sæson, og adm. direktør Klaus Rasmussen er glad og stolt:

– Det er klart, at vi var spændte og nervøse, da sidste sæson blev skudt i gang. Mange gode kræfter havde knoklet hårdt og i flere år med oprykningen til ligaen. Nu var vi der endelig. Planerne og materialet skulle gerne sikre fortsat ligastatus. Men ét er planer og drømme, noget andet er realiteter. Men spillerne, trænerteamet og holdet bag holdet leverede varen, spillede en virkelig flot sæson og med tre sejre af fire mulige i kvalifikationsserien blev det også til en stensikker ligaplads. Ganske enkelt flot og imponerende, siger Klaus Rasmussen.

Det økonomiske resultat i SønderjyskE Kvindehåndbold blev i løbet af sæsonen betydeligt påvirket af ikke budgetterede administrationsomkostninger som følge af struktur og organisationsændringer i Sønderjysk Elitesport, fortæller Klaus Rasmussen:

– Oven i hatten blev vi også ramt af inflationen og markante prisstigninger, noget, som vi alle jo også har oplevet på vores egen krop. Flere fællesomkostninger, dyrere drift i ligaen sammenlignet med den næstbedste række har medført et underskud på 326 t.kr. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende; men mange af årsagerne skal samtidig også findes udenfor budgetlægningen. Blandt andet som følge af den ændrede konstruktion i SønderjyskE, forklarer Klaus Rasmussen, og fortsætter:

– Glædeligvis oplever vi også en markant fremgang i opbakningen fra fans og sponsorer. Der er en flot tilskuerfremgang, og vi oplever at folk i Aabenraa gerne vil se håndbold fra én af verdens stærkeste kvindehåndboldligaer. Det er meget positivt, og fremgangen er også fortsat ind i indeværende sæson. Der er behov for yderligere opbakning, så vi kan fortsætte den gode rejse, hvor målet er Top 8 og DM slutspil. Og ikke mindst at markere Aabenraa på landkortet som et nyt håndboldmekka for kvindehåndbold fra den øverste hylde, fastslår Klaus Rasmussen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke