én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE hentede flot sejr i Aalborg

Annonce

SønderjyskE tog i lørdags turen til Aalborg for at spille første oprykningskamp, efter en god fight fik pigerne hevet to vigtige point med hjem til det sønderjyske. Kampen endte 23-26.

Det blev en vigtig sejr SønderjyskE fik hentet hjem i lørdags, da de spillede første oprykningskamp mod EH Aalborg på udebane.

SønderjyskE fik en god start på kampen og kom hurtigt foran 2-3 efter et kontramål fra Pernille Johannsen.

Dog blev det indledningen til syv minutters modgang fra SønderjyskE. EH Aalborg fik scoret mange hurtige mål, og efter 14 minutter af kampen kom Aalborg foran 8-4.

Pigerne fik da strammet sig an og kom tilbage i kampen igen, da der var spillet 19 minutter af kampen satte Lene Østergaard bolden ind til stillingen 8-9, og SønderjyskE var nu igen foran.

SønderjyskE begyndte at kæmpe sig til en større og større afstand til Aalborg, og efter bl.a. tre mål på stribe fra Sofie Schelde, var stillingen med fem minutter tilbage af første halvleg 9-14.

Seksmålsføringen blev holdt halvlegen ud, og SønderjyskE’s sidste mål inden pausen blev sat ind af Sofie Schelde til stillingen 10-16.

Anden halvleg startede godt ud for SønderjyskE og fik en endnu større afstand til Aalborg, og efter 38 minutter scorede Sofie Schelde til stillingen 12-21.

Dog scorede SønderjyskE kun et mål de følgende ti minutter, og efter 47 minutter af kampen satte Ricka Gindrup bolden i mål til stillingen 18-23.

Kampen spidsede mere og mere til hen mod slutningen af kampen, dog holdt SønderjyskE’s gode afstand til Aalborg fra tidligere dem tættest på sejren, og kampens sidste mål blev sat ind af Frida Nygaard til slutresultatet 23-26.

Bagspiller Lene Østergaard sætter nogle ord på den flotte sejr.

-Det var en sjov kamp, vi får en lidt svær start og kommer vel bagud 8-4, og så steppede vi lige alle sammen op og fik egentligt kampen vendt der. Vi fik hårdhed i vores forsvar og holdt os til vores aftaler. Aalborg begyndte med noget andet forsvar i anden halvleg og begyndte at løbe mere med os, de halede mere og mere ind på os, men heldigvis var vi så langt foran til at vi kunne vinde til sidst. Jeg har en god følelse her efter kampen, de havde svært ved at score på os når vi stod seks mod seks, og jeg tror vi kan få løst deres 5-1 forsvar i næste kamp. Vi kan bare glæde os til næste kamp da det største pres jo ligger på dem, fortæller Østergaard.

Kampens topscorer blev Sofie Schelde med 12 mål.

Fakta

Kampen i tal

EH Aalborg – SønderjyskE 23-26 (6-10)

Mål, SønderjyskE: Sofie Schelde 12, Lene Østergaard 4, Pernille Johannsen 2, Ricka Gindrup 2, Camilla Aastrup 2, Celina Hansen 1, Jackie Moreno 1, Frida Nygaard 1, Stella Muir 1.

 

Foto: Finn Poulsen

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke