én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sejr over Horsens i fin jule-testkamp

Annonce

Sønderjyske Kvindehåndbold er i fuld gang med forberedelserne frem mod en hæsblæsende forårssæson i Bambuni Kvindeligaen. Fredag middag spillede de lyseblå en testkamp hjemme mod Horsens Håndbold Elite. Det blev til en Sønderjyske-sejr på 31-28 efter 15-15 ved pausen.

– Det var en meget fin træningskamp ovenpå en god periode. Det er altid rart at vinde, og så er det godt at se, at noget af det, som vi har arbejdet på også virker i praksis.

– Vi spiller med en god hårdhed i spillet, især efter pausen, og med et stort overskud hele kampen. Alle fik også spilletid, så jeg er godt tilfreds, siger cheftræner og sportschef Peter Nielsen.

Sarah Ernebjerg vogtede målet i første halvleg, mens Julie Stokkendal havde tjansen efter pausen. Unge Victoria Mørk kom ind og fik spilletid i anden halvleg og hjalp til i en uvant rolle som fløjspiller, efter den lyseblå trup var blevet ramt af sygdom op til kampen.

Topscorer blev Karine Dahlum med seks mål – tre af dem sat ind på straffekast, hvor hun var usvigelig sikker. Olivia Simonsen lavede fem mål, mens Ida-Marie Dahl (4), Sofie Stenholt (4), Sherin Obaidli (4), Lea Hansen (3), Pernille Johannsen (3), Line Uno (1) og June Bøttger (1) også kom på måltavlen.

Den 3. januar går det løs med udekampen hos Ikast Håndbold, mens Odense Håndbold kommer på besøg i Sydbank Arena Aabenraa onsdag den 14. januar kl. 20.00.

Fototekst: Ida-Marie Dahl scorer et af sine fire mål i dagens testkamp i Hal 3 i Sydbank Arena Aabenraa (Foto: Svend-Erik Boysen)

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Fredag D. 8. August 20:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 3. August
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    3
    :
    2
    FC Nordsjælland
    FCN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke