én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Så kom sejren – Horsens blev nedkæmpet

Annonce

Med en flot sejr på 29-23 i udekampen hos Horsens Håndbold Elite hentede SønderjyskE sæsonens første sejr i Kvindeligaen.

De har været tæt på flere gang at få point på kontoen, men ofte er det gået galt i slutfasen af kampene. Det gjorde det ikke denne gang. Horsens var undervejs kun foran to gange, ved 13-12 og 14-13.

SønderjyskE havde inden da ført næsten hele første halvleg, og efter Horsens kortvarigt var foran trak gæsterne fra. Defensiven stod godt, og det blev 21-15 til SønderjyskE med under tolv minutter tilbage, og den føring holdt hele vejen hjem. Stor jubel hos spillere, ledere og mere end 50 medrejsende supportere.

– Stemningen er vanvittig god. Man står med en fantastisk følelse her efterfølgende, og den havde man egentlig allerede i slutningen af kampen. Det var en fed fornemmelse at føre så stort og så bare stå og nyde det hele i fulde drag de sidste minutter af opgøret. Selvfølgelig er der nogle, der stikker ud med gode præstationer, men vi vandt som et hold. Vi har arbejdet hårdt under den månedlange kamppause, og det her giver smag på meget mere, forklarer cheftræner Peter Nielsen.

Louise Ellebæk blev kampens topscorer med ti mål, mens Sarah Paulsen stod for ni scoringer. Josefine Dragenberg scorede tre gange på tre forsøg fra stregen. I SønderjyskE-målet var Stine Broløs gennem hele kampen aldeles velspillende og rundede akkurat 40 i redningsrocent.

Nu gælder det om at følge op på den flotte sejr allerede torsdag den 1. december, hvor Ringkøbing Håndbold gæster Arena Aabenraa med kampstart kl. 19.00. Her kan Aia Raadshøj få de første minutter på banen i SønderjyskE-trøjen. Hun var med på bænken i dag uden at få spilletid som den eneste af markspillerne.

– Nu skal vi nyde det her et par dage, og så møder vi alle ind tirsdag og har fuld fokus på torsdagens opgave, siger Peter Nielsen.

Horsens – SønderjyskE 23-29 (11-12)
Mål: Louise Ellebæk 10, Sarah Paulsen 9, Josefine Dragenberg 3, Pernille Johannsen 3, Katja Johansen 1, Sofie Schelde-Rasmussen 1, Mette Degn Lassen 1 og Celina Hansen 1
Udv.: HHE 2, SE 5
Tilskuere: 919

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke