SønderjyskE tabte aftenens kamp i Kvindeligaen hos Ringkøbing Håndbold. Vestjyderne vandt 26-21 efter 16-10 ved pausen.
Det så svært ved ud bagud med fem mål ved pausen, men SønderjyskE kæmpede sig tilbage. Alberte Stenderup stod fremragende i anden halvleg, og ved 21-19 havde de lyseblå kontakt. Tv-seerne fik dog ikke den helt store gyser i de sene aftentimer. Skarpheden og de sidste par procenter manglede i slutminutterne, og Ringkøbing trak fra til sejr.
– Vi spiller sublimt forsvarsspil i 50 minutter. De scorer nogle dumme kontramål i første halvleg, men det var angrebsspillet, som var vores akilleshæl i aften. Vi tager for mange dårlige beslutninger foran deres mål, siger Peter Nielsen.
Mens forsvarsspillet og Stenderup var lyspunkter i defensiven, så gik Josefine Dragenberg forrest i offensiven. Stregspilleren scorede seks gange på seks forsøg. Man noterede også spilletid til unge Tine Geertsen, og ikke mindst, at hele holdet kæmpede indædt for sagen.
– Vi leverer en rigtig godt fight. Noget, som har manglet lidt i de sidste par kampe. Det skal vi tage med videre, siger Peter Nielsen.
Allerede torsdag venter der en pokalkamp i Jelling, og lørdag kl. 14.00 er det suveræne tophold fra Odense Håndbold på menuen. Opgøret mod Odense er flyttet til Broager Sparekasse Skansen i Sønderborg grundet Arena Aabenraa er optaget af et DGI-stævne.
Ringkøbing Håndbold – SønderjyskE 26-21 (16-10)
Mål: Josefine Dragenberg 6, Lea Hansen 4, Eline Osland 3 (1), Pernille Johannsen 3 (2), Olivia Simonsen 2, Louise Ellebæk 2, Mette Degn Lassen 1
Udvisninger: Ringkøbing 3, SønderjyskE 1
Tilskuere: 503