SønderjyskE spiller onsdag den 10. januar igen i Sydbank Arena Aabenraa. I Kvindeligaen gælder det kl. 19.00 kampen mod topholdet Ikast Håndbold.
Gæsterne kommer til Aabenraa med selvtilliden i orden efter gode resultater i EHF Champions League og en andenplads i ligaen. Og så vil de helt sikkert gerne have revanche for sidste besøg hos de lyseblå. SønderjyskE overraskede nemlig midtjyderne sidste sæson med en 32-30-sejr. SønderjyskE har forbedret sig siden den kamp, men det har Ikast Håndbold også.
– Ikast har løftet sig denne sæson. Marketa Jerabkova har styrket dem, og så spiller de meget kynisk. De er i mine øjne førsteudfordrer til Team Esbjerg, og så er de lige nu top seks i Champions League. Vi går altid på banen for at vinde, og vi vil gøre alt for at bide skeer med dem og være med så langt ind i kampen som muligt, udtaler cheftræner Peter Nielsen.
Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen er kampens dommere, mens Claus Ulrik Nielsen er observatør.
Hent din billet her:
https://shop-kvindehaandbold.soenderjyske.dk/
KAMPSPONSOR: