én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Hoffbeck: Det har været nemt at vende hjem

Annonce

Rikke Hoffbeck er skiftet tilbage til barndomsklubben SønderjyskE efter en rigtig flot sæson i Skanderborg Håndbold. Hun har været glad for opstarten i klubben, som hun fik ligadebut for tilbage i 2015.

– Det er dejligt at være tilbage i SønderjyskE, hvor der er mange velkendte ansigter. Det har været nemt at falde til, og opstarten har været god, forklarer Rikke Hoffbeck.

Det er to uger siden, at hun mødte ind med resten af holdet. Sidste uge var mandskabet på træningslejr, og det blev kombineret med testkampe mod Odense Håndbold og tyske Buxtehuder SV.

– Træningslejren i Vojens var den første af to træningslejre. Vi skal senere fem dage til Skærbæk, men allerede nu føler jeg, at vi har lært hinanden godt at kende. Det var en god tur, hvor det var tydeligt, at holdet har det godt sammen og gerne vil bruge tiden sammen, udtaler hun.

I torsdagens kamp mod DM-sølvvinderne Odense blev det til et nederlag på 23-33, mens Buxtehuder SV lørdag blev besejret 36-27.

– Det var to lidt forskellige kampe. Selvom modstanderne også var vidt forskellige, så synes jeg, at vi forbedrede os i kamp nummer to. Vi har mange positive ting, som vi kan tage med videre. Mod tyskerne spillede vi klogt, med god fysik og vandt mange dueller, siger Rikke Hoffbeck.

Der har også været en del uprovokerede tekniske fejl, men det er ikke helt unormalt i en testkamp tidligt på sæsonen.

– Ja, vi laver lidt for mange tekniske fejl. Det skal forbedres, og så skal vi også ind og have mere hårdhed i vores forsvarsspil, så vi kan hjælpe vores målvogter bedre, men jeg føler, at vi allerede er inde i en god proces. Vi har heldigvis et par testkampe endnu, inden der venter pokalkamp og ligastart, siger hun.

Fredag den 4. august venter Danmarksmestrene Team Esbjerg. Testkampen spilles kl. 12.30 i Blue Water Dokken. Den 11. august tager Aarhus United imod i en testkamp, og under træningslejren venter der en kamp den 20. august kl. 11.00 i Skærbækcenteret mod tyske HSG Blomberg-Lippe. Den 25. august bliver det alvor, når Odense Håndbold gæster Arena Aabenraa i Santander Cuppens ottendedelsfinale med kampstart kl. 18.30. Den 2. september åbner de lyseblå sæsonen i Kvindeligaen med en udekamp mod Ikast Håndbold.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke