én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Flot kulisse – men skuffende præstation

Annonce

Foran en flot kulisse på 865 tilskuere i Arena Aabenraa måtte SønderjyskE desværre se sig besejret af Nykøbing Falster Håndbold. Gæsterne vandt 32-26.

Mange tilskuere og tv var på plads. Hjemmepublikummet og NFH-supporterne sørgede samtidig for en fin og stemningsfuldramme om kampen. Det startede også fantastisk for de lyseblå, som kom foran 3-0, men efterhånden fusede festen ud. Midt i første halvleg kom NFH foran, og den føring slap de ikke igen.

Ved pausen førte de gulblusede med fem mål, og den afstand var der også meget af tiden i anden halvleg mellem de to hold. Helt spændende blev det aldrig til sidst. Det var lidt ærgerligt, for man stod med fornemmelsen af, at NFH var til at tale med. Efter kampen mente en skuffet cheftræner, at holdet havde leveret en af sæsonens dårligste kampe.

– Jeg er skuffet over vores præstation i dag. Vi får egentlig en god start på kampen, men falder helt sammen. Mentalt er vi der slet ikke. Vi laver alt for mange dumme fejl og tager også alt for mange udvisninger, sagde cheftræner Peter Nielsen.

Sarah Paulsen blev lyseblå topscorer med syv fuldtræffere. Stine Broløs havde undervejs en del redninger i SønderjyskE-målet, men ofte var hun chanceløs mod NFH-skytterne, der til tider havde alt for let spil. Der skal gerne justeres på alle knapper inden udekampen på onsdag den 22. februar, hvor der venter en kamp hos Skanderborg Håndbold.

SønderjyskE – Nykøbing F. Håndbold 26-32 (11-16)
Mål: Sarah Paulsen 7, Eline Osland 5 (1), Lea Hansen 3, Louise Ellebæk 3, Pernille Johannsen 3 (1), Olivia Simonsen 2, Ricka Falk Gindrup 2, Josefine Dragenberg 1
Udvisninger: SønderjyskE 6, NFH 2
Tilskuere: 865

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke