Sønderjyske Kvindehåndbold jagter vigtige point, når de lyseblå tager imod EH Aalborg fredag den 3. oktober, hvor der er kampstart kl. 19.00 i Sydbank Arena Aabenraa.
Kigger man i tabellen kan man sagtens få øje på vigtigheden af kampen. Gæsterne har to point, mens SønderjyskE efter fire opgør endnu ikke er kommet på pointtavlen i Bambuni Kvindeligaen.
– Det er et vigtigt opgør. Vi går stenhårdt efter det bliver en festlig fredag aften og to lyseblå point, siger Peter Nielsen.
SønderjyskE var længe godt med i tv-kampen hos HØJ Elite sidste uge, men værterne trak det længste strå til sidst.
– Kampen hos HØJ var den bedste hidtil, og den skal vi bygge videre på. Der var mere struktur og sikkerhed i vores spil, og vi har arbejdet hårdt til træning på, at den positive udvikling fortsætter, så vi kan levere en god præstation over 60 minutter, udtaler Peter Nielsen.
Et af de positive indslag i HØJ-kampen set med lyseblå briller var Sofia Stenholt, som spillede sig på ugens hold efter en flot kamp med otte mål. Det bliver spændende at se, om hun kan fortsætte de fornemme takter.
Efter fredagens kamp afvikles der pressemøde, og til denne sæson er det flyttet op i Meldgaard Loungen, hvor alle er velkomne.
Køb din billet til kampen på:
https://shop-kvindehaandbold.soenderjyske.dk/