Ejendomsmægleren EDC Grosbøl ApS i Vojens har indgået en ny Lokalpartner-aftale med SønderjyskE Ishockey.
– Vi er stolte sponsorer i SønderjyskE Ishockey og er meget glade for, at vi kan være med til at give lokal opbakning, siger indehaver Jesper Riistofte Christiansen fra EDC Grosbøl.
SønderjyskE er regerende Danmarksmestre og hele landsdelens ishockeyhold. Vigtigheden af opbakning fra erhvervslivet i nærområdet er både vigtig og værdsat.
– Det er dejligt, at en lokal spiller fra Vojens by bakker op om vores ishockeyhold. Det er værdsat, siger salgschef Jesper Danielsen.
Sidste sæson kom der næsten 100.000 tilskuere til vores hjemmekampe, og det gør vores hjemmebane til et godt udstillingsvindue for vores samarbejdspartnere. Som en del af den nye aftale får EDC Grosbøl eksponering på storskærmen i Sydjysk Sparekasse Arena, når SønderjyskE scorer mål.
– Vi er glade for at have tegnet ny Lokalpartner-aftale med EDC Grosbøl, der også kan se værdien i vores gode samarbejde og eksponeringsmuligheder. Vi sætter stor pris på lokal opbakning, som er en vigtig forudsætning for, at vi kan spille med helt i toppen af dansk ishockey, siger key account manager Kenn Rasmussen.