Kvalitetsmarkiser ApS har øget sponsoratet i SønderjyskE Ishockey og bliver ny Toppartner hos Danmarksmestrene.
– Vi er glade for samarbejdet med SønderjyskE, da vi for det første er store ishockeyfans og for det andet er glade for at kunne støtte op om landsdelen. Vi håber på, at flere i landsdelen vil få kendskab til Kvalitetsmarkiser ApS, da vi ofte oplever at folk ikke kender til os. Vi er jo et landsdækkende firma med mange kunder på Sjælland, og vi vil gerne stå stærkere i Syd- og Sønderjylland, udtaler Rico Eriksen Ludvigsen fra Kvalitetsmarkiser.dk.
Rødekro-firmaet har eget showroom, hvor man gerne vil have besøg. Med det nye sponsorat kommer Kvalitetsmarkiser.dk på LED-skærmene bag spillerboksene i Sydjysk Sparekasse Arena og på ringen under storskærmen.
– Vi kan tilbyde løsninger som markiser, pergolaer og professionel solafskærmning til både private og erhverv, og med den nye eksponering på LED-skærmene i arenaen håber vi på, at flere vil få øje på os og bliver nysgerrige på, hvad vi kan tilbyde, siger Rico Eriksen Ludvigsen.
Hos SønderjyskE fremhæver key account manager Kenn Rasmussen det gode samarbejde med Kvalitetsmarkiser ApS, som også aktivt deltager i det lyseblå netværk.
– Vi har haft fornøjelsen af et godt samarbejde i over tre år, og vi sætter stor pris på, at en lokal virksomhed som Kvalitetsmarkiser ApS har valgt at opgradere aftalen hos os og kan se værdien i en solid eksponering via vores LED, siger key account manager Kenn Rasmussen.