Der er virkelig gang i udviklingen hos Svane Køkkenet Aabenraa A/S, der netop har forlænget og øget engagementet i sin samarbejdsaftale med Sønderjysk Elitesport for yderligere to år. Med forlængelsen yder den lokale virksomhed fortsat opbakning til Landsdelsprojektet og er dermed også at finde i det lyseblå netværk.
Netop netværket er meget værdsat hos køkkenfirmaet, fortæller Henrik B. S. Thomsen, der er indehaver og direktør hos Svane Køkkenet Aabenraa:
– Vi bruger aktivt netværket i SønderjyskE og har nogle rigtig gode samarbejder takket være dette.
Selvom der er fart på i virksomheden, så glemmer de ikke, hvor vigtigt det er at bidrage til det det opland, de stammer fra:
– Vi er glade for at bakke op om lokalsporten. Det kommer alle Sønderjyder til gode, at det er muligt at opleve elitesport inden for kvindehåndbold, herrehåndbold og hockey hos SønderjyskE.
Det er med megen stolthed, at samarbejdes forlængelse er blevet manifesteret med en underskrift, fortæller key account manager hos Sønderjysk Elitesport A/S, Per Hamborg:
– Det er lidt af et privilegie af have en lokal Aabenraa-virksomhed, der netop er blevet tildelt en Gazelletitel, med på det lyseblå hold. Det er altid noget særligt, når virksomhederne anerkender betydningen af Landsdelsprojektet og ønsker at engagere sig i så stort omfang.
Det er samtidig enormt givtigt at have virksomheder tilknyttet, der vil spille bold, og puck, med erhvervsnetværket:
– Det er en fornøjelse at Henrik og Svane Køkkenet Aabenraa er så aktive spillere i forhold til netværket. Det er med til at skabe mere værdi for alle virksomhederne, så det er vi super glade for.
Der skal lyde en stor tak til Svane Køkkenet Aabenraa for det store bidrag til Landedelsprojektet.