Kræftens Bekæmpelse er blevet inviteret med, når Tour de France kommer til Danmark 1.-3. juli. Under overskriften TRÆD TIL hylder Kræftens Bekæmpelse alle de hjælperyttere, der sætter sig selv til side for at hjælpe andre i mål – uanset om det er på cyklen eller i et kræftforløb. Dem, der træder til og skaber håb for alle berørt af kræft bl.a. pårørende, frivillige, forskere og rådgivere.
Kræftens Bekæmpelse deltager bl.a. i karavanen, som kører forud for Tour-feltet, på de tre danske etaper. Og så har de en stand i Fanparken på Kongens Nytorv, hvor man kan opleve forskellige eksperimentarieagtige aktiviteter med forskellige forebyggelsesbudskaber fx UV-kamera, motionscykel med forringet lungekapacitet og promillebriller.
Med som ambassadør for kampagnen er cykelrytter Michael Mørkøv, som blev kåret til verdens bedste hjælperytter i 2021, og som mistede sin far til kræft, da han var 22 år.
VIP spinningevent til fordel for dem, der træder til
I den forbindelse afholder Kræftens Bekæmpelse, i samarbejde med Alsik i Sønderborg, en eksklusiv spinningevent, hvor du kan træde til og bidrage med støtte til patient- og pårørendestøtte, forebyggelse og forskning. Læs mere om eventen og tilmelding hertil her.
Du kan læse mere om kampagnen her: https://www.cancer.dk/traedtil/