én landsdel
ét sammenhold

Køb billet
Annonce

SønderjyskE Kvindehåndbold ansætter ny direktør

Annonce

Per Staugaard Rasmussen bliver ny administrerende direktør i SønderjyskE Kvindehåndbold, som er i gang med at ruste sig til en spændende fremtid i Kvindeligaen med en ny, selvstændig administration i Aabenraa.

SønderjyskE Kvindehåndbold er i fuld gang med slutspillet i Kvindeligaen og samtidig arbejdes der på, at rammerne omkring klubben toptunes. Efter en fantastisk rejse med landsdelsprojektet Sønderjysk Elitesport bliver administrationen i kvindehåndbolden nu flyttet til Aabenraa. Per S. Rasmussen fra Bolderslev er uddannet cand.merc. og har en baggrund i den finansielle sektor. Den 59-årige sønderjyde har selv spillet håndbold og var i en årrække også formand i håndboldklubben HH Sønderjylland.

– Jeg er vild med sport, især håndbold. Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af et stærkt lyseblåt team med en engageret kreds af sponsorer og tilhængere. Med det nye setup bliver vi stærkt forankret lokalt i Aabenraa. Vi skal markedsføre byen og landsdelen med gode håndboldoplevelser i Sydbank Arena Aabenraa, udtaler Per S. Rasmussen.

Stærkt samarbejde med SUSAM
SønderjyskE Kvindehåndbold har været inde i en positiv udvikling under administrerende direktør Henrik Jepsen, som giver bolden videre til Per S. Rasmussen og nu helliger sig direktør-jobbet i indkøbssamarbejdet SUSAM. Netop SUSAM bliver fortsat en vigtig medspiller for SønderjyskE Kvindehåndbold – og nu med fælles adresse i Aabenraa. Bestyrelsesformand i SønderjyskE Kvindehåndbold, Hans Henrik Damgaard, ser lyst på fremtiden.

– Det skal lyde et varmt velkommen til Per S. Rasmussen, som er den helt rigtige person til jobbet. Efter nogle gode år tæt forbundet med de andre SønderjyskE-hold skal vi nu stå på egne ben, og vi går en spændende tid i møde. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til Henrik Jepsen, som virkelig har gjort en forskel. Heldigvis kommer vi også til at se en masse til Henrik fremover i SUSAM, siger Hans Henrik Damgaard.

Sportslig og kommerciel ledelse er på plads
Sidste uge forlængede cheftræner Peter Nielsen sin kontrakt efter det for andet år i træk blev til en plads i slutspillet blandt landets otte bedste klubber. Dermed er der kommet styr på både den sportslige og kommercielle ledelse. Vigtige forudsætninger for succes både på og uden for banen.

Hos Meldgaard Holding A/S, der er en af hovedpartnerne i SønderjyskE Kvindehåndbold, ser man frem til samarbejdet med Per S. Rasmussen.

– Efter forlængelse af kontrakten med Peter Nielsen kom der styr på den sportslige ambition. Og nu med ansættelsen af Per S. Rasmussen som direktør, kom der også styr på den kommercielle ledelse. Per kommer med en finansiel profil, som på bedste vis matcher stillingen som ny direktør. Der er nu samlet et stærkt hold omkring kvindehåndbolden, med Per, Peter og bestyrelsen i spidsen, og det giver absolut positive forhåbninger til fremtiden, siger Johan Nielsen, økonomidirektør i Meldgaard Holding A/S.

Kontaktoplysninger:
Per S. Rasmussen, adm. direktør
Tlf.: 22 60 61 18
Mail: pr@soenderjyske.dk

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. April 14:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 30. Marts
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    1
    Silkeborg IF
    SIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke