Der venter SønderjyskE spillerne en ny og svær opgave når tyren søndag går til Rødovre.
Det blev ikke til point fredag aften i Esbjerg, hvor SønderjyskE spillerne ellers kom godt fra start, men 10 minutters undertalsspil i anden periode tømte batterierne for strøm, så derfor skal kræfterne bruges med omhu i morgen.
– Vi spillede en rigtig god første periode i Esbjerg, men undertalsspillet i anden periode trak tænder ud. Vi har et presset program den kommende tid og derfor vigtigt for os at vi fokuserer på at spille rigtigt og være smart.
Nu vente en der en ny opgave i morgen eftermiddag. Jeg ved godt at vi vandt rimeligt komfortabelt over dem hernede, men de er et helt andet hold på deres hjemmebane. De er gode i overtal og de arbejder stenhårdt i samtlige 60 minutter, så derfor skal vi virkeligt spille med omtanke og undgå unødvendige udvisninger ellers er planen at holde vores egen gameplan fortæller assistenttræner Casper Stockfisch.
Kampen spilles kl. 14.00 og kan følges på metalligaen.tv