én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Luften gik af ballonen – og målene udeblev

Annonce

SønderjyskE måtte gå fra isen uden hverken point eller mål, da Herlev søndag rejste hjem med en 1-0-sejr over de lyseblå.

Det startede ellers godt, men en fin første periode blev vekslet til to middelmådige perioder. Det var som om, at luften stille og roligt gik ud af ballonen, og så endte det med et snævert nederlag. Med til historien hører, at SønderjyskE måtte undvære otte spillere grundet skader, sygdom, karantæner og U20-VM. Det kan dog ikke bruges som den store undskyldning, da der stadigvæk var tre solide kæder til rådighed, og Herlev spillede også hele kampen med tre kæder. Matt Spencer var rykket op i angrebet, mens Mathias Jensen og Alberg Grossmann fik deres første officielle SønderjyskE-kamp på bænken. Kun 16-årige Sebastians Fisers fik sin anden kamp som reservekeeper.

En ganske velspillende Nicolaj Henriksen havde rejst sig fra sygesengen, hvor Max Tjernström i stedet var at finde. Ude var også Villiam Haag, Patrick Galbraith, Gabriel Desjardins, Anders Biel, Mikkel Skov, Mathias Kløve og Tobias Vilykke. Henriksen havde mange gode redninger i målet, men måtte også flere gange have stolperne til hjælp. I den anden ende af isen var Erik Hanses også velspillende, men svenskeren blev slet ikke udfordret nok. Derfor er det også svært at indvende det store imod Herlevs sejr. SønderjyskE skød sig selv i foden flere gange, blandt andet ved nogle dumme udvisninger, og Herlev scorede da også sejrsmålet i et powerplay.

Nu gælder det om at komme tilbage på sporet igen. Allerede tirsdag venter næste opgave i Rødovre, og fredag kl. 19.00 er der lokalbrag i Frøs Arena mod Odense Bulldogs.

SønderjyskE – Herlev 0-1 (0-0, 0-0, 0-1)
47.01 0-1 Alexander Lindqvist-Hansen (True, Elvenes)
Udv.: SE 5×2, HE 1×2
Skud: 24-36
Tilskuere: 2213

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke