én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE sejrede sikkert i målshow

Annonce

Der var masser af flotte detaljer og mål, da SønderjyskE kørte formstærke Frederikshavn White Hawks over hjemme i Frøs  Arena. Søndagens kamp blev vundet med sikre 7-2.

Inden der var spillet ti minutter havde Tadeas Galansky i gæsternes mål allerede hentet pucken ud af nettet tre gange. Gang på gang blev gæsterne spillet rundtosset. De lyseblå driblinger og pasninger havde snert og fart, og det var en nydelse at iagttage. Samtidig stod Patrick Galbraith igen en solid kamp, og den rutinerede keeper rundede for anden hjemmekamp i træk 40 redninger. Frederikshavn havde nemlig masser afslutninger i en ganske underholdende kamp. Det kunne ikke forhindre, at SønderjyskE vandt den fjerde hjemmesejr i træk.

William Pelletier var tilbage på holdkortet og den hårdtarbejdende canadier knoklede løs fra første faceoff. Først driblede han sig igennem til 1-0, og kort efter lagde han op til Villiam Haags 2-0-mål. Haag blev lørdag 30 år, og svenskeren havde besøg af familien. I anden periode fik han game misconduct efter en nærkamp under mål, og efter et tidligt bad så han tredje periode fra tilskuerrækkerne sammen med familien. En tredje periode, hvor luften var gået lidt af ballonen, og de mange medrejsende Frederikshavn-fans fik lidt at juble over med en reducering fra gæsterne. Det var ren kosmetik.

De to andre mål i første periode blev sat ind af Rasmus Lyø og David Madsen. Lyø scorede efter godt forarbejde af Mathias Borring, som dermed lavede sæsonens tiende point og fortsætter med at bygge på efter den ødelagte sæson sidste år. Madsens mål blev sat ind i powerplay, og som et par gange før denne sæson, så har Madsen det med at score to gange, når han laver det første mål. Den anden scoring kom til 5-1 i starten af anden periode. Efter to assister kunne Valdemar Ahlberg også score et mål, og 7-1 blev sat ind af Nikolaj Krag i powerplay. SønderjyskE udnyttede dermed to ud af tre powerplay, så overtalsspillet fik også tanket selvtillid.

Selvtillid og godt spil i over- og undertal bliver der helt sikkert brug for onsdag aften, hvor et andet formstærk mandskab tager imod. Herning Blue Fox indtager førstepladsen byder dermed ind til topkamp på heden. Næste hjemmekamp for SønderjyskE er søndag den 3. december kl. 15.00.

SønderjyskE – Frederikshavn 7-2 (4-1, 3-0, 0-1)
03.54 1-0 William Pelletier (Drugge, Lyø)
04.26 2-0 Villiam Haag (Pelletier, Nielsen)
09.09 3-0 Rasmus Lyø (Borring, Drugge)
10.26 3-1 Sebastian Brinkman (Bertelsen)
16.55 4-1 David Madsen (Ahlberg, Schmidt-Svejstrup) PP
21.08 5-1 David Madsen (Ahlberg, Desjardins)
26.47 6-1 Valdemar Ahlberg (Madsen, Spencer)
39.57 7-1 Nikolaj Krag (Boysen, Drugge) PP
50.46 7-2 Måns Hansson (R.Søndergaard, Kristensen)
Udv.: SE 2×2 + 1×5, FWH 3×2
Skud: 28-43
Tilskuere: 2019

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke