Det er to hold der har vist svingende kvalitet i præstationerne der mødes onsdag aften når vi skal møde TTH Holstebro på udebane.
Begge hold har erobret 9 point for de første 13 kampe i sæsonen og begge hold kæmper for at finde stabiliteten.
TTH har tabt deres seneste tre kampe mod Ribe-Esbjerg, Fredericia og senest et 10 måls nederlag mod Nordsjælland. Vi kan derfor vente at komme op mod et hjemmehold der for alt i verden vil tilbage på sejrssporet, ikke mindst på hjemmebane.
Tilbage på sporet vil vi også. Efter nederlaget på hjemmebane mod TMS Ringsted på baggrund af 20 rædderlige minutter er hele truppen klar til at komme med en trodsreaktion og få vist et andet udtryk fortæller assistenttræner Lasse Folkmann
– Som altid glæder vi os enormt meget til at spille kamp, men måske en lille smule ekstra denne gang da vi gerne vil slette det indtryk og den præstation vi viste mod TMS.
– Det altafgørende for os i opgøret mod TTH er at komme tilbage til de gode præstationer vi har haft i rigtig mange af vores kampe og så må vi se hvor lang det rækker, men der skal ikke herske tvivl om at vi tager til Holstebro for at hente point.
– Vi har selvfølgelig forberedt os på TTH og har stor fokus på at få afsluttet med kvalitet mod en stærk keeper i Sander Heieren og så er di rigtig godt kørende i spillet 7 mod 6. Det bliver dygtig styret af Nikolaj Markussen og Nicolaj Nørager, men i det hele taget er TTH godt besat på alle pladser.
– Vi har naturligvis også kigget på os selv og vi vil gerne fortsætte den opadgående kurve gutterne har vist i defensiven, hvor vi har stået stabilt og så vil vi gerne bygge på i angrebsspillet, ikke mindst i vores afslutninger. Ellers drejer det sig om at få tingene vi træner så hårdt på til også at lykkes i kamp.
TTH Holstebro-SønderjyskE spilles onsdag d. 22. november kl. 20.00 i Gråkjær Arena