én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sikker sejr over Ribe-Esbjerg

Annonce

Efter en lang kamppause på grund af landholds samlinger, skulle vi forsøge at hente point mod  nr. 5 i søndagens sene opgør i Herrehåndbold Ligaen.

Hele 1705 tilskuere havde fundet vej til Broager Sparekasse Skansen på trods af det sene spilletidspunkt og de blev vidner til et sprudlende hjemmehold der efter en lige indledning på kampen, fuldstændigt dominerede kampen mod Ribe-Esbjerg. Denne aften var vi det bedste hold og vandt fortjent med 9 mål.

Det startede ganske lige, men det var udeholdet der kom bedst ud af starthullerne og efter 5 minutter var stillingen 2-4. God hjulpet på vej af et godt overtalsspil ved en REHH udvisning vendte kampen imidlertid og 6 minutter senere var vi i front med 6-4 uden dog at kunne slå et hul.

Holdende fortsatte med at følges ad i en tempofyldt og intens affære indtil 9-9 efter 17 minutter. De næste 3 scoringer røg på vores konto og derfra var vi i front resten af kampen. Endnu et godt overtalsspil sikrede os en 6 målsføring til 17-11 og en pausestilling på 18-14.

Nytilkomne Julius Sten afløste Kasper Larsen i målet fra starten af anden halvleg og han fik en glimrende debut i Broager Sparekasse Skansen. Vi startede rigtig flot efter pausen og punkterede hurtigt kampen og da Julius første havde en kæmpe redning og i det næste angreb smed bolden i tomt mål ved et REHH spil i 7 mod 6, var stemningen i hallen næsten euforisk. Efter 41 minutter havde vi en føring på 9 mål og den føring blev udbygget trods flere forskellige tiltag fra gæsternes side. REHH blev lokket til at spille ind over midten, men der havde udsmiderfirmaet Bagersted og Bjørnshauge besluttet sig for at lukke ned. Blandt andet derfor kunne vi midt i halvlegen se tavlen vise en føring på hele 12 mål ved 30-18.

I den sidste del af kampen cruisede spillerne sejren hjem og kunne til sidst juble sammen med tilskuerne over en sikker og velfortjent storsejr på 36-27.

Syv måls skytten Andreas Lang var da også et stort smil efter kampen

– Vi står rigtig skarpt i vores defensiv hvilket lægger grunden til præstationen. Vi giver vores keepere gode betingelser og holder Ribe-Esbjerg fra de nemme scoringer.

– Offensivt laver vi ikke ret mange tekniske fejl og så formår vi at score på vores chancer i dag, så ja, jeg og resten af holdet er rigtig glade efter en god kamp.

SønderjyskE – Ribe-Esbjerg HH 36-27 (18-14)

SønderjyskE : Nicolaj Jørgensen 11, Andreas Lang 7, Kristian Stranden 6, Morten Bjørnshauge 5, Magnus Holpert 2,  Nikolaj Svalastog 1, Oliver Eggert 1, Jacob Bagersted 1, Tobias Møller 1, Julius Sten 1.

Ribe-Esbjerg HH : Mathias Jørgensen 6, Marcus Mørk 4, Elvar Asgeirsson 3, William Aar 3, Simon Birkefeldt 3, Marcus Dahlin 2, Morten Jørgensen 2, Andreas Søgaard 2, Emil Grønbech 1, Axel Franzen 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. Oktober 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    FC Nordsjælland
    FCN
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 29. September
    AAB
    AaB
    3
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke