Den 8.12. kl. 17:00 afholder SønderjyskE Ishockey julefrokost for alle landsdelens festglade folk
Sidste år var Classique Wine Loungen i december fyldt til randen med julestemning, hygge og højt humør. Nu håber vi, at du vil være med til at gøre endnu en lyseblå julefrokost helt uforglemmelig, når vi atter, i ægte SønderjyskE-ånd, fejrer, at julen er nær.
Du kan glæde dig til en velsmagende juleplatte fra Æ’Køkken, der akkompagneres af fri vand, øl og vin samt to snapseserveringer. I løbet af aftenen er der naturligvis sjove gevinster på spil.
Spændende hockeykamp som kanel på risengrøden
På isen er der lagt op til alt andet end julehygge, da Odense Bulldogs skal nedkæmpes i en spændende kamp om vigtige point i denne sæsons udgave af Metal Ligaen. Der er garanti for højt tempo, stor intensitet og god stemning på tribunerne.
Hvordan bliver du en del af festlighederne?
Vi har et begrænset antal Early Bird billetter til blot 498,- inkl. moms, og herefter er prisen 548,- inkl. moms.
Du bestiller din billet på mail til post@soenderjyske.dk eller tlf. 74 52 14 99.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 28. november.