Torsdag aften var der opstartmøde for de frivillige til SønderjyskE’s kampe i Frøs Arena. Der var en rigtig flot opbakning og en fantastisk stemning til arrangementet, hvor omkring 100 ildsjæle deltog. Tak for jer. I yder en stor indsats til glæde for rigtigt mange mennesker.
Direktør Klaus Rasmussen orienterede om status i SønderjyskE og de sportslige målsætninger. Marketing- og kommunikationschef Kell Haugaard orienterede om arrangementer, samarbejde med VIK, SIS, Månedens Fan, Månedens Frivillige Hjælpere og nye spillertrøjer, mens sikkerhedschef og operation manager Morten Rasmussen kunne fortælle om kampe, aktiviteter og opgaver m.m. til den kommende sæson.