Efter onsdagens offentliggørelse af Max Tjernström er der nu 24 spillere på det lyseblå holdkort. Tre goalies, syv backs og fjorten forwards.
Se SønderjyskEs spillertrup 2023-2024 HER

Sæsonoptakten

Spillerne møder ind til første ”samling” mandag den 31. juli i uge 31.
De første to dage går med udlevering- og tjek af udstyr, skøjter og forskellige tests.
Hvis man gerne vil se spillerne træne på isen i Frøs Arena, er der planlagt to is-pas onsdag den 2. august hhv. kl. 09.30 – 11.00 og kl. 16.30 – 18.00.

Træningskampene

SønderjyskE spiller fem træningskampe i forbindelse med forberedelserne til den nye sæson i Metal Ligaen:

UDE: Fredag den 11. august kl. 19.00 mod Odense Bulldogs i Spar Nord Arena Odense
HJEMME: Tirsdag den 15. august kl. 19.00 mod Esbjerg Energy i Frøs Arena Vojens (Inkl. spillerpræsentation)
HJEMME: Lørdag den 19. august kl. 16.00 mod Rødovre Mighty Bulls i Frøs Arena Vojens (Grisefest, hockeyfest & trøjeauktion efter kampen)
UDE: Tirsdag den 22. august kl. 19.00 mod Esbjerg Energy i Granly Hockey Arena Esbjerg
HJEMME: Tirsdag den 29. august kl. 19.00 mod Odense Bulldogs i Frøs Arena Vojens
Sæsonkortholdere har som altid gratis entré til træningskampene i Frøs Arena.

Turneringsplanen, Metal Ligaen 2023 – 2024

Den nye Metal Liga-sæson skydes i gang fredag den 1. september. SønderjyskE spiller første kamp på udebane mod Herning Blue Fox i KVIK Hockey Arena.
Første hjemmekamp i Frøs Arena er lokalbraget mod de evige rivaler fra Esbjerg Energy tirsdag den 5. september kl. 19.30.

Hent turneringsplanen med SønderjyskEs kampe HER