én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Eventyret sluttede lykkeligt

Annonce

SønderjyskE’s håndboldkvinder sluttede af med maner i kvalifikationsspillet. Skanderborg Håndbold blev besejret med 32-31 foran 612 tilskuere i Arena Aabenraa.

Efter seks års fravær var SønderjyskE denne sæson tilbage i Kvindeligaen, og modsat sidste besøg i det fine selskab, så blev opholdet i landets bedste række forlænget. Og det med maner. Efter en 11.-plads i grundspillet og med tre sejre ud af fire mulige i kvalifiktionsspillet slutter SønderjyskE som enten nummer 10 eller i 11 i Kvindeligaen. En sæson, som på mange måder har været historien om et eventyr, som sluttede lykkeligt.

Et enkelt point havde været guld værd for Skanderborg, men efter dagens nederlag skal de ud i en gyserkamp mod Ajax København om den kedelige sidsteplads. SønderjyskE-cheftræner Peter Nielsen var glad for, at de lyseblå gjorde arbejdet færdigt – ikke mindst i respekt for Ajax.

– Jeg er glad for, at vi ikke havde stemplet ud og allerede var gået sommerferie, men fightede sejren hjem. Vi slog Ajax i starten af kvalifikationsspillet med fuldt hold, og nu slår vi også Skanderborg, selvom vi havde sikret os i forvejen. Det havde ikke været fair over for Ajax, hvis vi ikke havde ageret professionelt i dag. Det gjorde vi.

– Det var dejligt med en sejr, og så var opbakningen fra tilskuerne også god. Det giver altså lige nogle ekstra procenter, siger Peter Nielsen.

De to hold fulgtes ad gennem næsten hele kampen. I første halvleg havde SønderjyskE det meste af tiden en føring på et enkelt eller højst to mål, mens Skanderborg i anden halvleg længe var foran med enten ét eller to mål. De sidste ti minutter af kampen tippede kampen igen SønderjyskE’s vej. En spændende slutfase, hvor SønderjyskE måtte undvære Katja Johansen, der udgik skadet efter et sammenstød med en Skanderborg-spiller, som fik rødt kort.

Ved 27-26 var SønderjyskE endelig foran igen. Det blev også 31-29, men gæsterne fik udlignet. Skanderborg-topscorer Rikke Hoffbeck, der efter denne sæson skifter hjem til SønderjyskE, scorede aftenens 11. mål, da det blev 31-31. Blot 55 sekunder var der da tilbage på uret. Efter en timeout scorede Sarah Paulsen det afgørende mål med 13 sekunder tilbage.

Paulsen spillede en stor kamp med ni mål. Pernille Johannsen fejrede meget passende den dugfriske tre-årige kontrakt med tre mål. I målet var der fuld spilletid til Alberte Stenderup Rasmussen, som var en af de seks spillere, som efter kampen fik blomster i afskedsgave. Katja Johansen, Mette Lassen, Celina Hansen, Eline Osland og Sofie Schelde-Rasmussen havde også deres sidste hjemmekamp i arenaen.

Sæsonens sidste opgave er en pokalkamp den 11. maj i Risskov ved Aarhus mod VRI fra 2. division.

SønderjyskE – Skanderborg 32-31 (14-14)
Mål: Sarah Paulsen 9, Lea Hansen 5, Louise Ellebæk 4, Pernille Johannsen 3, Mette Lassen 3, Eline Osland 3 (2), Josefine Dragenberg 2, Ricka Falk Gindrup 2, Olivia Simonsen 1
Udvisninger: SønderjyskE 4, Skanderborg 4
Diskvalifikation: Melina Kristensen, Skanderborg
Tilskuere: 612

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke