én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Så gik den ikke længere

Annonce

Efter to sejre måtte SønderjyskE indkassere sæsonens første nederlag i Metal Ligaen. Rødovre Mighty Bulls vandt 2-1 i en tæt kamp, hvor SønderjyskE ikke kendte sin besøgelsestid.

– Vi var simpelthen ikke skarpe nok, sagde Mads Eller i interviewet efter kampen.

SønderjyskE-forwarden havde netop misbrugt en meget stor chance med et par sekunder tilbage på uret. Og det var lidt kendetegnende for aftenens kamp.

Skudstatistikken viste 33-22 i SønderjyskE’s favør, men eneste mål til sønderjyderne stod Rasmus Lyø for i et powerplay midt i første periode. Det var til 1-1, da Rødovre tidligt i kampen kom foran. Der var nok af muligheder for at lave 2-1-målet. Shawn O’Donnell brændte blandt andet en friløber i midterperioden.  I tredje periode kom Rødovre bedre med, men der blev lukket godt af foran Patrick Galbraith. Det blev dog fatalt, at spilovertaget ikke blev forvaltet godt nok.

Begge hold rodede til tider rundt i egen zone. Mathieu Foget var tæt på at blive den store held for SønderjyskE, da han opsnappede en fejlaflevering. Kort efter var han tæt på igen, men John Muse i Rødovre-målet reddede begge gange. Da Rødovre fik en tilfældig chance med lidt over fire minutter tilbage faldt afgørelsen.

En SønderjyskE-aflevering ramte uheldigt en Rødovre-skøjte, og så stod Johan Lundgren pludselig helt alene med Galbraith, der ikke havde mange chancer for at agere redningsmand. Dermed løb hjemmeholdet med en snæver sejr i en fairspillet kamp, hvor SønderjyskE manglede kvaliteten i afslutningerne.

Allerede fredag kan der hentes oprejsning, når topholdet Aalborg Pirates kommer forbi Frøs Arena med kampstart kl. 20.15. Og søndag gælder det samme sted kampen mod Rungsted Seier Capital. Bemærk, at søndagens kamp er rykket frem til kl. 13.00.

Køb billet:
https://billetto.dk/users/sonderjyske-ishockey

Rødovre – SønderjyskE 2-1 (1-1, 0-0, 1-0)
07.02 1-0 Julius Persson (Johan Lundgren)
11.51 1-1 Rasmus Lyø (Öhman, Szmatula) PP
55.45 2-1 Johan Lundgren
Udv.: RMB 3×2, SE 1×2
Skud: 22-33
Tilskuere: 617

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. April 14:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 30. Marts
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    1
    Silkeborg IF
    SIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke