én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Fantastisk sejr i sæsonpremieren

Annonce

Vi var uden August Wiger  og Kristian Pedersen til kampen, til gengæld var Idrætshøjskolen på plads og de unge mennesker var i den grad med til at sætte gang i stemningen.

Aalborg var i stærkeste opstilling og undervejs i de første 30 minutter så vi prøver på deres fantastisk hurtige kontraspil, men det var Kristian Stranden der med en kanonkugle var den første til at prøve nettet af hos modstandernes målnet og kort efter igen til 2-1.

Gennem første halvleg stod defensiven stærkt og Kasper Larsen tog godt fra i målet med 4 redninger i de første 6 minutter. Det var også en halvleg hvor vi måtte tilbringe 8 minutter i straffeboksen mod Aalborgs 2, men trods det var vi i front gennem de fleste af de første 30 minutter. Vi skulle helt hen til det 25. spilleminut før gæsterne var i front for første gang, ved 12-13, men vi lod os ikke kyse og på en fantastisk indsats lykkedes det at udligne til pausestillingen 14-14 kort før pausefløjtet.

Det var en fantastisk indsats der gav løfter om mere til de sidste 30 minutter.

Og løfterne blev i den grad indfriet. Kollektivt såvel som individuelt blev der leveret fra allerøverste hylde i den lyseblå og ikke mindst den gule trøje.

I de første 20 minutter blev gæsterne straffet med deres egne bedste våben, nemlig  det hurtige kontraspil og et fantastisk forsvar. Vi startede som lyn og torden og bragte os hurtigt foran med et par mål og da først Alec Smit scorede til 19-15 og Noah Gaudin til 20-16 formelig kogte Broager Sparekasse Skansen og publikum stod op og bar de lyseblå frem.

Aalborgs klasse fornægte sig dog ikke og i slutfasen kom gæsterne tættere og tættere på og der er vel stort set ingen hele negle tilbage blandt tilskuere og fans. Da haluret viste 28.50 fik Aalborg tilkendt et straffekast ved 29-28, men Kasper Larsen valgte at lukke af for Buster Juhl og bolden røg tilbage i vores hænder. Pytlick tog time-out med 48 sekunder tilbage, men angrebet med en bolderobring af Aalborg der tog et sidste raid op af banen men igen agerede Kasper Larsen redningsmand. Dermed endte kampen med SønderjyskE spillere i en stor bunke rundt om keeperen der spillede en stor kamp mens tilskuerne skreg deres lunger ud i begejstring over en stor, men helt overraskelse og en sejr på 29-28.

Inden kampen var der enighed om at vi skulle levere fra øverste hylde for at hente point og det blev der over hele linjen. Så et stort tillykke til hele truppen med en flot start på sæsonen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. April 14:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 30. Marts
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    1
    Silkeborg IF
    SIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke