I morgen aften går turen til Herning, hvor Blue Fox bliver vores tredje træningskamps modstander.
Midtjyderne mødte i fredags Odense Bulldogs og selv uden flere profiler dominerede de kampen som de vandt med 3-2.
Cheftræner Mario Simioni forventer også at møde et tændt Herning mandskab.
– Et kig på bruttotruppen viser jo at Herning igen i år mener det alvorligt. De kom godt fra start i fredags og ligner allerede et hold der er i god form.
For os er der lidt andre ting på spil. Vi har en lidt anderledes sæsonstart og kun 4 kampe til at gøre os klar til CHL, så derfor har vi en lidt anden tilgang til kampen.
Vi går altid på banen for at vinde, men vi er også opmærksomme på at der er mange ting vi skal nå at teste inden München kommer på besøg i næste uge.
I fredags kom Esbjerg lidt for let til deres mål, men jeg håber vi kan tage spillet fra de to første perioder med til kampen i Herning og så må vi tage den derfra lyder det fra Mario Simioni inden morgendagens kamp i det midtjyske.
Kampen i morgen spilles kl 19.00 og så snart vi har et stream-link, så kan i finde det på vores facebookside.