Den er faktisk god nok. Til trods for at TreeTops A/S normalvis ikke er ivrige efter at indgå sponsorater, har ejerkredsen, der inkluderer Ricki Kjeldsen, Dennis Povlsen og Jesper Buch, alligevel set lyset i at indgå et sponsorat med SønderjyskE (Sønderjysk Elitesport A/S).
Det skyldes, at virksomheden, der leverer kvalitetsprodukter til bygge- og vedligeholdelsesprojekter, kan konstatere, at SUSAMs indkøbsfordele har medført omfattende besparelser. Ricki Kjeldsen og Dennis Povlsen fortæller, at sponsoratet for længst er tjent ind:
– SUSAM er i høj grad et anbefalelsesværdigt koncept. Alene på brændstofbesparelser har vi tjent vores sponsorinvestering ind igen. Det er til trods for, at vi førhen var gode til at købe fornuftigt ind.
Vækst og travlhed præger hverdagen i TreeTops, men de to ejere er glade for at have brugt lidt tid med Per Hamborg, key account manager i SUSAM A/S:
– Det tog ikke mere end en time for os at indse, at vi kunne spare store penge på et SUSAM-samarbejde. Per tager desuden en stor arbejdsbyrde fra os i forhold til leverandørforhandlinger, så tiden var virkelig godt givet ud.
Vi er både glade og stolte over det gode samarbejde med TreeTops, der kommer alle parter til gode.