én landsdel
ét sammenhold

Annonce

8-5-sejr i Salhanys debut

Annonce

Matt Salhany kunne fredag aften endelig få debut i SønderjyskE-trøjen, og amerikaneren stod for kampens første mål og assisterede på to andre, da SønderjyskE vandt 8-5 hos Frederikshavn White Hawks.

Blot ti minutter skulle Salhany bruge på at score sit første mål i dansk ishockey. Med et godt håndledsskud sendte han pucken ind bag svenske Filip Larsson i værternes mål. Salhany lyste op med mange gode aktioner og god fart i skøjterne på en vellykket debutaften.

Emil Bejmo var tilbage på holdet efter han sad over med sygdom sidste kamp. Desværre udgik han midtvejs i kampen. I forvejen manglede topscorer Cam Brown, Victor Rollin Carlsson, Mads Eller, Anders Biel og Daniel Nielsen.

Offensiven så dog ikke ud til at lide nød af de mange forwards sad udenfor. Høj effektivitet og god kvalitet i afslutningerne var opskriften på de mange mål. Efter Salhanys udligning til 1-1 stod Daniel K. Hansen for 2-2-målet, som opstod efter en fejl i Frederikshavn-forsvaret. Det var også stillingen efter første periode, som var en lidt rodet omgang tjubang-ishockey. I anden periode fik SønderjyskE mere struktur i spillet, og Brendan Harms bragte for første gang i kampen udeholdet foran. Frederikshavn udlignede dog hurtigt. Dermed 3-3 efter to perioder.

To milepæle
Tredje periode gik de to hold nærmest målamok. Syv gange blafrede nettet, og heldigvis stod SønderjyskE for langt de fleste scoringer. På under fire minutter i starten af perioden gik SønderjyskE fra 3-3 til 6-3. Steffen Frank scorede to af målene og kom dermed op på 150 mål i lyseblåt. Mike Little lavede det sjette mål, som endte med at blive gamewinneren.

Med to Frederikshavn-reduceringer sat ind bag Patrick Galbraith blev det spændende til sidst. Hjemmeholdet pressede godt på og tog målmanden ud, men det benyttede SønderjyskE til at score to gange i tom kasse. Martin Eskildsen ramte derfor også en milepæl med sit 50. mål, og Brendan Harms lukkede slukkede med sit andet mål i kampen.

Allerede søndag kl. 15.00 spillede de to hold mod hinanden igen, når Frøs Arena lægger is til.

Frederikshavn – SønderjyskE 5-8 (2-2, 1-1, 2-5)
03.20 1-0 Mike Hammond (Shugg, Piroutek)
10.19 1-1 Matt Salhany (Galbraith, Førster)
10.59 2-1 Justin Shugg (Pavel, Hammond)
13.45 2-2 Daniel K. Hansen
26.59 2-3 Brendan Harms (Lyø, Little)
28.29 3-3 Christopher Frederiksen (Larsen, Jensen)
41.04 3-4 Steffen Frank (Salhany)
43.46 3-5 Steffen Frank (Gatz, Salhany)
43.55 3-6 Mike Little (Boysen, Førster)
54.17 4-6 Christian Mieritz (Beukeboom, Shugg)
57.58 5-6 Justin Shugg (Andersen, Krag)
58.39 5-7 Martin Eskildsen (Boysen, Prapavessis) EN
59.30 5-8 Brendan Harms (Little) EN
Udv.: FWH 3×2, SE 2×2
Skudstatistik: 25-27 (7-7, 11-10, 7-10)

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke