Vi holder snigpremiere på filmen ”Top Gun – Maverick” onsdag d. 25. maj fra kl. 18:00!
(Filmen har officiel dansk premiere d. 26. maj)
Vi begynder første forestilling kl. 18:00 og bliver fordelt efter FØRST TIL MØLLE-princippet.
Vi har følgende spilletider: 18:00 og 19:00.
Filmens længde er 2 timer og 15 minutter.
Billetter til forpremieren koster kr. 140,- pr. stk.
Minimum bestilling er 10 billetter pr. virksomhed/personaleforening. Betaling på samlet faktura til personaleforening eller lignende – ingen enkeltudleveringer eller delfakturering muligt.
Bestilling af billetter skal foregå ved henvendelse til event@kinorama.dk
– det foregår efter ”først til mølle” princippet, så det gælder om at være hurtig!
Bestilling og reservation er bindende – vær derfor sikker på at bestille det korrekte antal billetter til denne store oplevelse. Bemærk at betaling for billetter foregår samlet på faktura efterfølgende. Billetter skal afhentes samlet pr. bestilling.
OBS: Seneste tilmeldingsfrist er d. 9. maj 2022.
Lidt om filmen:
Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell (Tom Cruise) sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”.
Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.
Skuespillere: Tom Cruise, Val Kilmer, Jennifer Connelly, Miles Teller, Glen Powell
Instruktør: Joseph Kosinski
Genre: Action, Adventure