én landsdel
ét sammenhold

Annonce

VIK med rekordmange landsholdsspillere

Annonce

Talentarbejdet i SønderjyskE’s moderklub, Vojens I.K., er inde i en god udvikling. På U16- og U17-landsholdene har VIK flest spillere af alle danske klubber.

Hele 11 VIK-spillere har været udtaget til U16- og U17-landsholdet denne sæson. Det er over 20 % af de 52 spillere, som i har optrådt i rødt og hvidt på de to landshold.

– Vi går en rigtig spændende fremtid i møde, hvor vi har rigtig meget talent. Jeg vil beskrive U17-årgangene 2005 og 2006 som de stærkeste to årgange, vi har haft siden 2001 med Biel, Borring, Mikkel Jensen og Holzmann. Jeg vil bestemt mene, at der er spillere, som på sigt vil byde sig til på eliteplan og måske spillere, som har talentet og viljen til at tage det udenlands. Det bliver spændende at følge dem, siger U17-cheftræner Casper Stockfisch.

Med til historien hører, at fire af de 11 landsholdsspillere hos VIK er kommet til fra divisionsklubberne Aarhus, Hvidovre og Gentofte. De nye spillere er hurtigt faldet til i det sønderjyske, og de er vokset med opgaven.

– Vi har i år haft rigtig stor succes med vores samarbejde med Vojens Gymnastik & Idrætsefterskole. Vi har formået at rekrutterer nogle rigtig stærke spillere til klubben, og det er med stor glæde, at fem ud af vores ni efterskolespillere fortsætter i klubben, siger Casper Stockfisch.

Spillere, trænere og ledere er ikke kommet sovende til succesen. Ambitionen har været, at miljøet skal læne sig op af seniorishockey og top juniorhockey i et land som Sverige.

– På den sportslige del har vi kørt et setup med meget målrettet træning, fysisk træning, positionsopdelt træning, videomøder, individuelle samtaler, litterære holdøvelser og generelt har vi forsøgt at give drengene det mest professionelle setup muligt.

– Vi har i år stillet høje krav til vores atleter og deres tilgang til sporten. Deri tror jeg er stor del af vores succes ligger. Vi har arbejdet meget målrettet med integrering af spillerne i klubben, specielt teambuilding var i højsædet. Vi har afviklet volleyballturnering, madlavningskonkurrence og flere teamaktiviteter. Det skal lyde en stor ros herfra til alle spillere og ledere i klubben, som har været med til at gøre overgangen til klubben så let som muligt, udtaler Casper Stockfisch.

Næstflest landsholdsspillere på U17 og U16 har Rødovre med otte styk, og ikke overraskende var det de to klubber, som dominerede i U17-rækken denne sæson. Vojens var bedst i grundspillet og førte længe i finalen på hjemmebane, men Rødovre lavede to mål sent i kampen og vandt den afgørende finalekamp med 5-4. Fotoet herover er fra sølv-hyldesten i Frøs Arena under en SønderjyskE-kamp.

U17-landsholdet i aktion med fem VIK’ere. Fra venstre er det Tobias Vilykke, Jens Zion, Mathias Kløve, Mathias Jensen, Asger Jørgensen og Mikkel Skov

U16-landsholdet har været en tur i Italien, og her var VIK-spillerne fra venstre Peter Truelsen, Oliver Nielsen, William Uhre og Rasmus Olesen med.


Lucas Ahrenkiel har også spillet U16-landskampe.

Landsholdspillere U16 og U17 (klubber i ind- og udland)
Vojens 11
Rødovre 8
Herlev 7
Herning 6
Esbjerg 4
Gentofte 3
Odense 3
Aalborg 3
Rungsted 2
Frederikshavn 1

Sverige 2
Norge 1
Schweiz 1

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke