én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Velkendt canadier skifter til SønderjyskE Ishockey

Annonce

SønderjyskE Ishockey har skrevet kontrakt med 33-årige Shawn O’Donnell, der slog sit navn fast i Metal Ligaen i sidste sæson.

SønderjyskE Ishockey får tilgang af en stor og stærk canadier til den kommende sæson.

Klubben har skrevet kontrakt med Shawn O’Donnell, som viste sig godt frem i Metal Ligaen i sidste sæson, hvor han først gjorde det så godt i Odense Bulldogs, at Esbjerg Energy hentede ham i vinterens transfervindue.

Nu ligger det fast, at den 33-årige canadier tager endnu en tørn i Metal Ligaen, og SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen glæder sig over, at det bliver i Frøs Arena, at Shawn O’Donnell fremover får hjemmebane.

– Shawn O’Donnell er en stor og stærk spiller, som vi alle, der følger Metal Ligaen, lærte at kende i sidste sæson, da han viste sig frem med gode præstationer for først Odense Bulldogs og siden Esbjerg Energy. Han er sulten efter at komme tilbage og fortsætte i det gode spor i Danmark, og vi glæder os over, at det fremover bliver i en lyseblå trøje, at han skal vise sig frem.

– Han har en god størrelse og bidrager med en masse rutine. Han kender ligaen, men han har altså også omkring 200 kampe i AHL, så det er en spiller, der har prøvet lidt af hvert. Han kan både spille center og wing, og han viste i sidste sæson, at han også er en skarp afslutter, siger Klaus Rasmussen.

Shawn O’Donnell er den femte udlænding på holdkortet i SønderjyskE Ishockey til den kommende sæson, og Klaus Rasmussen forventer også, at der bliver præsenteret en sjette udlænding, inden sæsonen starter.

Kontrakten med Shawn O’Donnell er på forudsætning af godkendelse af DIU’s Licensudvalg, så den kan først blive officielt godkendt efter sommerferien.

FAKTA
Shawn O’Donnell
Position:
Forward
Land: Canada
Født: 28. maj 1988 (33 år)
Højde: 188 cm.
Tidligere klubber: Cole Harbour Major Midgets, Weeks Crushers, Halifax Mooseheads, Saint Mary’s Univ., Florida Everblades, Hartford Wolf Pack, Greenville Road Warriors, Cincinnati Cyclones, Milwaukee Admirals, Allen Americans, Ravensburg Towerstars, Odense Bulldogs, Esbjerg Energy

Foto: Danmarks Ishockey Union

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke