én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Utrættelige Pelletier matchvinder i finalens overtid

Annonce

SønderjyskE indledte DM-finalerne i ishockey med en sejr på 2-1 efter overtid imod Esbjerg Energy. Dermed kom de lyseblå fantastisk fra start i en udsolgt Sydjysk Sparekasse Arena.

Det blev lige så tæt, som alle havde spået inden pucken blev kastet. Til sidst blev William Pelletier matchvinder. Den lille canadier måtte dog juble af to omgange.

Pelletier scorede fire minutter inde i overtiden, men videogennemgang viste tydeligt, at målet korrekt skulle annulleres for offside. Dommerne ledte myndigt kampen, og de var med til at sørge for gode rammer i det første finaleopgør. Det var tilskuerne også. Stor var jublen i det udsolgte udebaneafsnit, da Pelletiers scoring blev annuleret, men fem minutter senere var den lille canadier igen på pletten. Via en flot aflevering fra Gustav Nielsen slap han igen fri, og denne gang var der ikke offside. Smart afdriblede han en storspillende Mathias Seldrup i Esbjerg-målet. Og denne gang blev scoringen ikke annulleret.

Det var en kamp, hvor Esbjerg til tider havde pucken meget, især i første periode, men Mattias Pettersson fejrede sin nye SønderjyskE-kontrakt med solidt spil i målet. Blot en enkelt gang blev han passeret, og det var på en Esbjerg-kontra i slutningen af første periode. Heldigvis udlignede Valdemar Ahlbert kort efter. Man bemærkede også en del målchancer til fjerdekæden, som var styrket med Gabriel Desjardins tilbage i lineup.

I anden periode vadede SønderjyskE i målchancer, men enten stod stolperne eller Seldrup i vejen. Der var målchancer nok til en håndfuld lyseblå mål, men i stedet kom Esbjerg bedre med i tredje periode. Heldigvis satte SønderjyskE tingene på plads i overtiden, hvor Esbjerg blev trykket godt i bund, og Pelletier var på pletten med afgørelsen, da uret stod på 69.37.

Nu venter kamp to søndag kl. 15.00 i Esbjerg, mens kamp tre spilles allerede tirsdag kl. 19.30 i Sydjysk Sparekasse Arena. Der er stadigvæk ståplads-billetter tilbage til den kamp, så skynd dig ind på
https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/billetsalg/finale160424

SønderjyskE – Esbjerg 2-1 (1-1, 0-0, 0-0, 1-0)
17.46 0-1 Brandon Magee (Kjær, Schultz)
18.30 1-1 Valdemar Ahlberg (Karlsson)
69.37 2-1 William Pelletier (Nielsen)
Udv.: SE 2×2, EE 3×2
Skud: 34-27
Tilskuere: 5000
SønderjyskE fører 1-0 i kampe

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke