én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tyvstart: Nytårsbrag den 12. august

Annonce

Normalt er det kun i dagene omkring nytår, at der er plads til det helt store nytårsfyrværkeri, men når SønderjyskE kickstarter sæsonen med spillerpræsentation, testkamp mod Esbjerg Energy, hockeyfest og trøjeauktion, så er der tale om det helt store brag – og så er der skam også nytårstaffel på programmet.

Den traditionsrige nytårstaffel, der er arrangeret af supporterklubben, er i år rykket fire måneder frem, og det har en god grund.

– Nu har vi grundet corona aflyst vores nytårstaffel de to sidste år. Vi har glædet os så meget til vi igen kan afvikle den, så vi tyvstarter og arrangerer det allerede til kampen den 12. august. Det er helt oplagt, og det bliver med sikkerhed en fantastisk dag, siger Per Bjerregaard, formand for SønderjyskE Ishockey Support.

Han betoner, at man ikke behøver at være medlem for at deltage i nytårstaffelen, hvor der vanen tro er spændende indlæg og god mad med hamburgerryg, kålpølser og grønlangkål. Prisen er blot 150 kr., og du kan købe billet her:
https://sisweb.dk/product/nytaarstaffel-2022-op/

– Vi har efter et par sæsoner med corona kun haft en ganske lille tilbagegang i vores medlemstal. Vi oplever en stærk opbakning, og det vil jeg gerne takke for. Man får jo automatisk medlemskab af SIS, når man har sæsonkort, men mange vælger at betale alligevel for at støtte os, forklarer Per Bjerregaard.

Nytårstaffelen starter den 12. august kl. 15.00 og slutter kl. 18.00, så man kan overvære spillepræsentationen. Kampen mod Esbjerg starter kl. 19.00. Efter kampen er der trøjeauktion. Og spørger man SIS-formanden, så glæder han sig til at se både gamle og nye spillere på isen.

– Jeg synes vi har fået samlet et spændende hold, og jeg ser blandt andet frem til at se en nordmand i aktion i den lyseblå trøje. De andre klubber har også været godt i gang. Det bliver helt sikkert en sæson, hvor alle igen slår alle, udtaler Per Bjerregaard.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. April 14:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 30. Marts
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    1
    Silkeborg IF
    SIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke