én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stolperne og Rungsted stod i vejen – bronze til SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE faldt med ære i DM-semfinalerne. Efter fire tætte kampe havde SønderjyskE fortjent en bedre skæbne i kamp fem hos Rungsted Seier Capital, men værterne var igen skarpest og vandt 4-1 ,og dermed endte serien også med de samme cifre. Det betyder, at SønderjyskE får bronzemedaljer.

Det lignede lidt tirsdagens kamp i Vojens, hvor SønderjyskE havde et massivt overtag i spil og målchancer, men manglede kynismen. Hele 26 målchancer havde man i tirsdags ifølge InStat, men helt så mange blev det ikke til i dag. Til gengæld blev det til vanvittige fem stolpeskud, og på trods af det, så  vandt SønderjyskE skudstatistikken. De lyseblå havde 23 skud inden for målrammen, og blot 15 skud havde Rungsted, men det fortæller også historien om en tæt kamp, hvor værterne var skarpest. To gange var SønderjyskE i undertal og begge gange straffede Rungsteds powerplay gæsterne.

Der stod 0-0 indtil det 34. minut, hvor Rungsted åbnede scoringen i powerplay. Det blev kort efter også 2-0 til hjemmeholdet. Efterfølgende sendte trænerteamet Nicolaj Henriksen i mål i stedet for Patrick Galbraith. Et forsøg på at ryste posen, og det lykkedes lidt, da Cam Brown i fik reduceret kort før anden pause i powerplay. Det vigtige 3-1-mål kom syv minutter inde i tredje periode, og da Henriksen blev taget ud fik hjemmeholdet scoret til 4-1 i det tomme mål. En bitter afslutning på serien, for der var absolut mulighed for mere end en bronzemedalje. Man har besluttet, at denne sæson spilles bronzekampene ikke, og der uddeles derfor to sæt bronzemedaljer – til taberne af semifinalerne.

Efter kampen var der farvel til sportschef Kim Lykkeskov, der efter 811 kampe som aktiv og fire år som sportschef nu takker af.

– Det er hårdt lige nu, men vi døde med skøjterne på. Drengene gav alt ude på isen, og jeg ønsker Rungsted alt mulig held og lykke, sagde en tydeligt rørt Lykkeskov til TV2 Sport.

Hos spillerne stod skuffelsen også mejslet i ansigtet.

– Vi havde chancerne til mere, men Rungsted var meget mere effektive, og i playoff skal man være skarp. Jeg synes dog vi har haft en godkendt sæson med pokaltitel og bronze, men det er lidt tungt lige nu. Vi havde nemlig mulighederne til meget mere, sagde Rasmus Lyø.

Rungsted – SønderjyskE 4-1 (0-0, 2-1, 2-0)
33.43 1-0 Frederik Bjerrum (Jensen, Rosenthal) PP
35.37 2-0 Mathias Røndbjerg (Green)
39.50 2-1 Cam Brown (Lyø, Prapavessis) PP
46.36 3-1 Hampus Gustafsson (Bjerrum, Wideman) PP
59.11 4-1 Nichlas Hardt EN
Udv.: RSC 3×2, SE 2×2
Skud: 15-23

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke