én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stærk arbejdsmand forlænger i SønderjyskE Ishockey

Annonce

27-årige Yannick Vedel har forlænget sin kontrakt med SønderjyskE Ishockey, så den også gælder for den kommende sæson.
Selv om der ikke har været mange muligheder for at se SønderjyskE Ishockey live i hallerne i den forgangne sæson på grund af Covid19-pandemien, blev Yannick Vedel en særdeles populær mand i sin første sæson i lyseblåt.
Den 27-årige forward havde godt gang i scoringerne, og særligt hans mål i nogle af sæsonens vigtigste kampe er mindeværdige.
Han blev matchvinder med et spektakulært mål, da SønderjyskE spillede sig i finalen ved Final4, og han scorede intet mindre end fire gange mod Herning, da holdet i Metal Ligaen spillede sig i semifinalen.
Derfor glæder det også direktør Klaus Rasmussen, at SønderjyskE har formået at holde på den populære forward, som har underskrevet en ny kontrakt, der gælder for den kommende sæson.
– Yannick Vedel var en af mange succeshistorier i sidste sæson, og det glæder mig meget, at vi kan holde på en spiller med de kvaliteter, som Vedel besidder. Han er først og fremmest en stærk arbejdsmand, der altid leverer en komplet arbejdsindsats, og den slags kan vi godt lide her i Sønderjylland.
– Han producerede godt med point i løbet af sæsonen, og vi husker særligt hans mål i de afgørende kampe, hvor han virkelig fik vist sin skarphed på nogle vitale tidspunkter. Han udviklede også sit defensive spil og voksede i omklædningsrummet, hvor han er en vellidt fyr, der er meget seriøs i sin tilgang til sporten. Vi glæder os til at se meget mere til ham i den kommende sæson, siger Klaus Rasmussen.
Yannick Vedel ser frem til endnu en sæson i den lyseblå trøje, og han glæder sig særligt meget til, at der igen vil være tilskuere til kampene, så han og holdet kan få det ekstra boost, som tilskuerne i Frøs Arena altid giver.
– Jeg er rigtig glad for muligheden for endnu en sæson i SønderjyskE. Det har været en naturlig beslutning for mig at forlænge, da jeg forrige sæson har udviklet mig meget sammen med holdet, og jeg ser frem til at skulle trække den lyseblå trøje over hovedet igen.
– Det, at vi vandt pokalfinalen sidste sæson, giver endnu mere blod på tanden til at jagte mesterskabet, og jeg ser frem til at skulle spille Champions Hockey League. Men først og fremmest glæder jeg mig til at spille foran vores fans i Frøs Arena og føle den fulde støtte fra Sønderjylland, som jeg ind til videre kun har kunne føle på afstand, siger Yannick Vedel.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke