én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE vandt målfest i Herlev

Annonce

Med en 6-4-sejr over Herlev Eagles fik SønderjyskE tre vigtige point og godt gang i målscoringen igen.

Det var underholdende for tilskuerne i Herlev Eagles – især de lyseblå tilhængere, som havde taget turen til ørnereden. Så kan det godt være, at trænerne rev sig lidt i håret, for defensive fejl gjorde, at der til tider var åben gavebod foran de to målmænd. På en fornem tredje periode trak SønderjyskE fra til en til sidst fortjent sejr. Hele 22-2 blev skudstatistikken vundet i kampens sidste periode.

– Defensivt laver vi for mange fejl i egen zone og holder ikke helt vores aftaler. Ser man bort fra det, så spillede vi en fin kamp. Det var to dårlige perioder, men det var rart med en god tredje periode, sagde SønderjyskE-backen Andreas Holzmann til TV2 Sport efter kampen.

Steffen Frank lavede to flotte mål i første periode, hvor værterne også scorede to gange. Dermed 2-2 efter de første tyve minutter. Værterne kom for anden gang i kampen foran, da lille Alexander Lindqvist-Hansen styrede en puck i mål foran en sagesløs Patrick Galbraith. Mathias Borring fik heldigvis hurtigt udlignet, da han løb fra et par modstandere og med et godt skud fik scoret til 3-3. Hjemmeholdet troede de igen var kommet foran senere i midterperioden, men en coach challenge gav bonus for SønderjyskE. Pucken var oppe og vende i nettet i hjørnet, og efter gennemsyn af video blev målet annulleret.

I stedet var det SønderjyskE, som kom foran, da Mike Little udnyttede et dobbelt powerplay i starten af tredje periode. For fjerde gang i kampen blev der dog udlignet. SønderjyskE pressede ellers hårdt på for endnu et mål, men en udvisning kostede dyrt. Herlev scorede i powerplay til 4-4. Gamewinneren stod Daniel K. Hansen for. Cam Brown vandt faceoffen rent, og da pucken gled bagud til Hansen trykkede backen på for fuld drøn fra blueline, og så blafrede netmaskerne igen bag Herlev-målmanden. Det blev afgørende, for i slutsekunderne kunne Matt Salhany score for anden kamp i træk, da han lagde pucken i tomt mål.

SønderjyskE er fortsat nummer fire, men nu er der blot fire point op til Herning på andenpladsen, og uldjyderne har endda spillet to kampe ekstra. Fredag aften spiller SønderjyskE topkamp hos førerholdet Aalborg Pirates, og så går det onsdag den 8. december kl. 19.00 endelig løs i Frøs Arena igen, når mestrene fra Rungsted Seier Capital kommer på besøg.

Herlev – SønderjyskE 4-6 (2-2, 1-1, 1-3)
03:20 0-1 Steffen Frank (Little)
04:25 1-1 Matthias Asperup (Lindqvist-Hansen, Johansson)
06:43 2-1 Luis Blak Olsen SH
08:35 2-2 Steffen Frank (D.Galbraith)
25:01 3-2 Alexander Lindqvist-Hansen (Asperup, Lapenkov)
27:22 3-3 Mathias Borring (Little, Hansen)
42:55 3-4 Mike Little (Vedel, O’Donnell) PP
48:42 4-4 Yevgeni Lapenkov (Asperup, Mortensen) PP
49:03 4-5 Daniel K. Hansen (Brown)
58:19 4-6 Matt Salhany (Frank, Brown) EN
Udv.: HE 8×2, SE 3×2
Skud: 26-39
Tilskuere: 473

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke