én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE udlignede serien i powerplay-party

Annonce

Efter et tæt nederlag fredag aften i Esbjerg var der dækket op til et brag søndag aften i Frøs Arena, hvor tilskuerne ikke gik skuffede hjem. De lyseblå sønderjyder udlignede til 1-1 i sejre i serien med en fremragende sejr på 6-3. Villiam Haag lavede hattrick, og så var der også en dejlig sæsondebut til Mathias Borring.

Eneste malurt i bægeret var skaden til William Boysen, der sent i kampen blev tacklet hensynsløst af Esbjergs Tuomas Vartainen ind i banden. Det så ikke godt ud. Det gjorde SønderjyskE’s powerplay til gengæld. Fire gange på syv forsøg lynede overtallet. Faktisk på de fire første forsøg.

Kampen startede lidt afventede fra begge hold, men da Esbjerg kom foran efter tre minutter blev SønderjyskE vækket. Angrebene begyndte nu at rulle ned mod Esbjerg-målet, og efter dommerne i starten af kampen undlod at fløjte for et par mulige udvisninger, så kom der gang i fløjten efter syv minutter. Villiam Haag klappede pucken ind med et hårdt skud. Der gik ikke længe, inden en energisk Charlie Combs var over en puck som lå på målstregen. Amerikaneren fik skubbet den sorte skive det sidste stykke i mål, 2-0. Nu kunne SønderjyskE det hele, og det blev også 3-1 af Haag i powerplay.

Spillerne havde svært ved at finde en linje i udvisningerne. Til tider fik spillerne på begge hold lov til at hakke løs på hinanden med stave og tage brydegreb, og andre gange gav et lille dask en udvisning. Tag situationen i slutningen af første periode, hvor det så ud til, at dommerne markerede en udvisning på Esbjerg, da Henriksen fik en slashing over handsken. I stedet røg to SønderjyskE-spillere og Esbjerg-spilleren ud for “roughing” efter en brydekamp, som tidligere i perioden ikke kostede straf. Slashingen på Henriksen, som udløste det hele, blev heller ikke dømt. Max Tjernström viste i det følgende undertal igen sin styrke på faceoff, og efter første periode havde han vundet 12 ud af 13 faceoffs.

I anden periode scorede SønderjyskE også i det fjerde powerplay, da Boysen fik sin egen returpuck lirket i mål. Esbjerg reducerede i midterperioden to gange i powerplay. Først med 5-3-målet fik SønderjyskE scoret i spil fem mod fem. Tjernström slap alene igennem efter en god aflevering fra Combs, og svenskeren afdriblede flot Mathias Seldrup i målet. Det samme gjorde Alex Lavoie kort før slutningen af anden periode, men en ganske lille batalje i den anden ende af isen havde annulleret målet. I stedet en udvisning til hvert hold.

6-3 målet kom dog heldigvis, og Haag viste kølig målnæse, da han vippede pucken i mål via stolpen. Dermed blev hattricket fuldbyrdet af svenskeren. Esbjerg begyndte i tredje periode at spille mere fysisk, og det meste af tiden var det lige til grænsen. Desværre gik det lidt for vidt, da Boysen blev ramt bagfra og røg en tur i banden med under fem minutter tilbage. Tuomas Vartiainen blev sendt lidt før i bad som straf, mens Boysen udgik af kampen. Et kedeligt bytte.

Det er næsten et år siden, at Mathias Borring sidst var i kamp. Han fik spilletid i fjerdekæden, og den unge forward havde god fart i skøjterne i det længe ventede comeback.

– Vi viste i dag, hvor godt et hold, vi kan være. Det skal vi tage med videre i serien, sagde hattrick-helten Haag.

Onsdag aften kl. 20.00 spilles kamp tre i Esbjerg, og fredag den 17. marts kl. 19.00 spilles kamp fire i Vojens. Du kan allerede nu sikre dig dig billet på https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/

SønderjyskE – Esbjerg 6-3 (3-1, 2-2, 1-0)
03.02 0-1 Philip Larsen (Walli, Schultz)
09.23 1-1 Villiam Haag (Little, Combs) PP
12.27 2-1 Charlie Combs (Haag, Little) PP
15.08 3-1 Villiam Haag (Combs) PP
23.03 3-2 Andreas Grundtvig (Kjær, Nielsen)
25.48 4-2 William Boysen (Haag, Little) PP
31.02 4-3 Tuomas Vartiainen (Kjær, Nielsen) PP
32.30 5-3 Max Tjernström (Combs)
41.43 6-3 Villiam Haag (Boysen, Björkung)
Game misc.: Tuomas Vartiainen, EE
Udv.: SE 10×2, EE 10×2 + 1×5
Skud: 29-26
Tilskuere: 2.688
Stillingen er 1-1 i kampe

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke