én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sønderjysk tiebreaksejr i målorgie

Annonce

Normalt spiller man tiebreak ved stillingen 6-6 i tennis. I aftenens Metal Liga-kamp mellem SønderjyskE og gæsterne fra Rødovre Mighty Bulls udløste det overtid, hvor de lyseblå værter sejrede. Det var den eneste gang i opgøret, at SønderjyskE var foran.

I et sandt målorgie, hvor målene til tider væltede ind som i en mellemrundekamp ved håndbold-VM, viste SønderjyskE flot moral. Nede både 3-5 og 5-6 i tredje periode fik Charlie Combs udlignet med 34 sekunder tilbage. I overtiden blev Alex Lavoie helten med det afgørende mål. To point på kontoen, men også panderynker over en defensiv, som var meget gavmild. Victor Björkung fik debut og viste gode takter fremad på banen, men ligesom sine back-kollegaer havde han svært ved at finde sin plads i de bagerste rækker. Patrick Galbraith blev i målet ofte overladt til sig selv.

Rødovre kæmpede med næb og kløer, og at gæsterne ikke kom foran i slutsekunderne af første periode var takket været en feberredning af Galbraith. Inden da havde SønderjyskE masser af muligheder for at komme foran, men 0-0 efter de første tyve minutter lignede ikke opskriften på et målorgie. I anden periode kom målene dog – otte styk for at være helt præcis. Cam Spiro scorede sit fjerde sæsonmål til 1-1, og debutant Björkung var arkitekten bag det næste SønderjyskE-mål, da svenskerens skud inde foran mål blev styret af landsmanden Villiam Haag. Nikolaj Krag kom i powerplay også på tavlen i den vilde anden periode, som sluttede med 3-5. Frustrationerne i den lyseblå lejr blev ikke mindre af, at Rødovre undervejs kom på tavlen med to mand i undertal.

SønderjyskE spillede til tider dog også fint powerplay, og det banede vejen for et comeback i tredje periode. Spiro fik en crosschecking i halsregionen, og dommerne takserede det til fem minutter til Jerry Välipirtti. I det lange powerplay scorede både Alex Lavoie og Valdemar Ahlberg, og så var kampen helt lige. Rødovre løb nu bagefter, men fik nyt liv via et powerplay-mål, 5-6. Det tog lidt luften ud af SønderjyskE, men i en sidste satsning med Galbraith ude fik Combs  smart styret et skud fra Björkung i mål. Dermed overtid, hvor en velspillende Lavoie gjorde sig til dobbelt målscorer.

Næste opgør er på onsdag den 25. januar i Odense, og her skal der strammes op i defensiven, ellers bliver det svært at få point med hjem. Næste hjemmekamp er søndag den 29. januar kl. 17.00 mod Frederikshavn White Hawks.

SønderjyskE – Rødovre Mighty Bulls 7-6 OT (0-0, 3-5, 3-1, 1-0)
21.37 0-1 Måns Hansson (Saarelainen, Martin) PP
22.05 1-1 Cam Spiro (Desjardins, Krag)
22.10 1-2 Mikkel Jensen (Eller)
29.46 1-3 Christian Thunbo (Povlsen, Bemström)
30.42 2-3 Villiam Haag (Björkung, Combs)
37.32 2-4 Mads Eller (Lundgren)
38.24 3-4  Nikolaj Krag (Little, Boysen) PP
39.16 3-5  Miro-Pekka Saarelainen (Martin, Jensen)
41.26 4-5 Alex Lavoie (Combs, Spiro) PP
45.13 5-5 Valdemar Ahlberg (Bryhnisveen, Spiro) PP
49.38 5-6  Mads Eller (Jensen, Lundgren) PP
59.26 6-6 Charlie Combs (Björkung, Little)
62.43 7-6 Alex Lavoie (Combs)
Matchstraf: Jerry Välipirtti, RMB
Udv.: SE 4×2, RMB 3×2 + 1×5
Skud: 40-30
Tilskuere: 2.368

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke