én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE med matchbolde efter tennissejr

Annonce

Efter aftenens flotte 6-3-sejr mod Herning Blue Fox er SønderjyskE foran 3-0 i kampe og blot en enkelt sejr fra en plads i semifinalerne. Et forrygende første kvarter og en 4-1-føring grundlagde sejren.

Hæsblæsende og hamrende effektivt. Det var nøgleordene i første periode, hvor SønderjyskE trak fra gæsterne. Efter William Boysen gjorde det til 4-1 havde Simon Nielsen i Herning-målet fået nok og lod sig udskifte. Uret viste blot 15.56 og Nielsens redningsprocent var blot 50.

Nielsen var helt udspillet, da SønderjyskE kom foran 1-0. Yannick Vedel havde nærmest et tomt mål, da Carlsson spillede smart på tværs i stedet for at skyde. Og det blev 2-0, da Cam Brown med en baghåndsaflevering fra baglinjen fandt Matt Salhany. Den nye mand i SønderjyskE-trøjen slap alene igennem og smækkede pucken op i højre målhjørne.

Herning viste dog tænder i offensiven med pågående spil og aggressivitet. En afslutning ramte en spiller foran mål og snød Patrick Galbraith i målet. Galbraith havde inden da leveret flere flotte redninger, men var chanceløs på målet. Brown og Boysen svarede dog hurtigt igen med målene til 3-1 og 4-1. Boysens var et lækkert et af slagsen, da han slap fri i undertal og listede pucken ind i nærmeste målhjørne.

Frederik Søgaard kom ind i Herning-målet og fik sat en stopper for SønderjyskE-mållavinen for en stund. Han måtte have stolperne til hjælp, da Salhany var nærgående i starten af anden periode. Den unge keeper måtte dog kapitulere, da Boysen kort efter kom afsted i en to-mod-en-situation. Salhany var fri, men Boysen fik sendt et godt skud mod mål, og så stod der 5-1. Tilbagevendte Emil Bejmo fik på målet sin anden assist i kampen.

Luften gik lidt af kampen efterfølgende, men da Herning fik reduceret i starten af tredje periode lugtede gæsterne morgenluft. Med knap fire minutter tilbage fik Herning reduceret i undertal, men tættere på kom gæsterne heldigvis ikke. Steffen Frank kunne definitivt lukke opgøret ved at score til tenniscifrene 6-3.

Dermed matchbolde til SønderjyskE, som fredag aften kan spille sig i DM-semifinalen. Der er kampstart allerede kl. 16.50 i Herning.

SønderjyskE – Herning Blue Fox 6-3 (4-1, 1-0, 1-2)
08.56 1-0 Yannick Vedel (Carlsson, Little) PP
10.49 2-0 Matt Salhany (Brown, Gatz)
11.43 2-1 Morten Poulsen (Madsen, Dupont)
13.44 3-1 Cam Brown (Lyø, Prapavessis)
15.56 4-1 William Boysen (Bejmo, Gatz) SH
21.46 5-1 William Boysen (Bejmo, Frank)
41.11 5-2 Kristian Jensen (M.Poulsen)
56.17 5-3 Morten Poulsen (Madsen) SH
58.08 6-3 Steffen Frank
Udv.: SE 6×2, HBF 6×2
Skud: 20-30

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Sydbank pokalen
    Onsdag D. 27. Oktober 19:45
    AGF
    AGF
    VS
    SønderjyskE
    SJE
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 24. Oktober
    FCM
    FC Midtjylland
    3
    :
    2
    SønderjyskE
    SJE

Tilpas rækkefølgen på forsiden

    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
    business
    æ'biks
Save
    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    business
    æ'biks
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
Save

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke