én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE lagde en dæmper på Eskesens festaften

Annonce

Det var Michael Eskesens store festaften i den fynske hovedstad, men SønderjyskE satte en dæmper på den fynske fest ved at vinde premierekampen i Metal Ligaen med 1-0. Steffen Frank blev matchvinder.

Det blev lidt en typisk premierekamp. To hold, som havde lidt svært ved at finde hinanden. SønderjyskE kom med kampe i benene fra Champions Hockey League, mens Odense havde tyvstartet ligaen med et 2-5-nederlag  Aalborg i fredags.

Inden kampen blev Michael Eskesen hyldet. Den sympatske fynbo, der har afsluttet flot karriere med masser af kampe for barndomsklubben Odense Bulldogs og SønderyskE. Der blev overrakt blomster fra blandt andet SønderjyskE Ishockey Support og holdt taler. En af talerne var den tidligere holdkammerat, Steffen Frank. Og Frank endte med at stjæle showet, da han i slutsekunderne af første periode scorede kampens enlige mål.

Frank erobrede pucken bag Odense-målet. Efterfølgende driblede han på tværs, og da en Odense-spiller tog udsynet for målmanden, så valgte Frank at sende pucken op i nærmeste målhjørne med blot seks sekunder tilbage på uret. Og det skulle forblive det eneste mål, selvom der var muligheder til begge hold. Patrick Galbraith stod en god kamp, og Sami Perhonen tog også godt fra i hjemmeholdets mål. Finnen reddede i tredje perode et straffeslag fra Matt Salhany, der inden da blev nedlagt af Perhonens stav på en friløber.

Odense trykkede på som kampen nærmede sig sin afslutning. Det hjalp heller ikke, at SønderjyskE måtte se bort fra tre forwards – Mathias Borring, Mathieu Foget og Mads Eller, der alle sad over. Og så fik Frank en straf på 2+2+10 i starten af tredje periode. Hjemmeholdets Jonatan Tanus slap i den situation besynderligt nok med blot to minutter, selvom han både lavede en spearing og crosschecking på Frank, inden sønderjyden fik svaret lidt igen.

Nærmest samtidig med slutfløjtet fik Odense godt nok sendt pucken forbi Galbraith, men hornet i hallen havde lydt. Video blev taget i brug af dommerne, så der ikke var tvivl, og så kunne SønderjyskE juble over en hårdt tilkæmpet sejr mod et godt fightende Bulldogs-kobbel. Dejligt med video i hallerne og tv-dækning af alle opgør.

Næste opgør er fredag kl. 20.15 i Frøs Arena, hvor Esbjerg Energy kommer på besøg. I forbindelse med kampen vil vi hylde Kim Lykkeskov. Det bliver du nødt til at se live. Så husk at købe billet:
https://billetto.dk/e/sonderjyske-esbjerg-energy-billetter-565954

Odense – SønderjyskE 0-1 (0-1, 0-0, 0-0)
19:54 0-1 Steffen Frank
Udv.: 8×2, 6×2 + 1×10 (Frank)
Skud: 23-20
Tilskuere: 909

Assistenttræner Anders Førster glædede sig over sejren – se interviewet med ham her:

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke