én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE Ishockey retter fokus på ny sæson

Annonce

SønderjyskE Ishockey er allerede i fuld gang med at planlægge 2022/23-sæsonen, hvor der arbejdes på at sætte et stærkt hold sammen.

Trøjerne fra den syvende og sidste kvartfinale i Metal Ligaen er dårligt nok blevet vasket og tørret, inden fokus i SønderjyskE Ishockey er blevet rettet mod 2022/23-sæsonen.

Syv spillere fra den nuværende trup er allerede på plads, og i den kommende tid vil SønderjyskE Ishockey præsentere de næste, der vil være at finde på holdkortet til næste sæson.

I forvejen ligger det fast, at målmand Patrick Galbraith også spiller i lyseblåt næste sæson, da han sidste år lavede en toårig aftale.

Også backen Andreas Holzmann lavede en toårig aftale sidste sommer, så også han er på plads i Frøs Arena i næste sæson.

På angrebssiden er Steffen Frank, Martin Eskildsen, Mikkel Jensen, Anders Biel og Mathias Borring Hansen på plads til 2022/23-sæsonen.

SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen ser optimistisk frem mod den kommende sæson.

– Selv om sæsonen endte for tidligt i kvartfinalen, skal vi ikke glemme, at holdet præsterede flot i store dele af sæsonen. Vi endte som nummer to i grundspillet, og vi kvalificerede os til Final4, så der er bestemt noget positivt at bygge videre på. Vi er dog ærgerlige over, at kvartfinalen blev endestationen i år, for vi ville gerne have givet flere gode oplevelser til sønderjyderne i Frøs Arena, men vi bruger det som motivation til at komme stærkt igen i næste sæson.

– Der er en række spillere, der allerede er på plads til næste sæson, og det varer ikke længe, inden vi er klar til at præsentere nogle flere navne. Vi arbejder på at skrue et stærkt hold sammen til den nye sæson, og vi har nogle spændende nyheder på vej på ishockeyfronten i den kommende tid, siger Klaus Rasmussen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. April 14:00
    VFF
    Viborg FF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 30. Marts
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    1
    Silkeborg IF
    SIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke