én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Simioni ser frem til CHL-styrkeprøve: 6 svære kampe

Annonce

Onsdag aften blev der trukket lod til Champions Hockey League, og SønderjyskE-cheftræner Mario Simioni ser frem til at prøve kræfter med nogle af de bedste klubber i Europa.
De schweiziske mestre fra EV Zug, de svenske sølvvindere fra Rögle BK samt tyske Red Bull München er SønderjyskE’s modstandere i Champions Hockey League, når det går løs i sensommeren.
– Der venter os seks svære kampe, men vi ser med stor begejstring frem mod dem. Forhåbentlig kan vi dele oplevelserne med vores trofaste tilskuere, som vi savner i arenaen. Vi vil i al fald gøre vores bedste, siger Mario Simioni.
På CHL-ranglisten er ligaerne i Sverige, Schweiz og Tyskland top tre. Og Simioni pointerer, at alle tre modstandere sluttede i top to i grundspillet sidste sæson.
Simioni kommer her med en vurdering af de tre modstandere:
– Zug vandt 40 ud af 52 kampe i grundspillet i den schweiziske liga på vej til mesterskabet. Det er imponerende og kan ikke gøres meget bedre i en så stærk liga. Zug er uden tvivl et af de allerbedste hold i Europa.
– Rögle er en klub på vej frem. Det er lidt en eventyrhistorie, som da vi brød igennem med vores mesterskab tilbage i 2006. De kommer fra en fantastisk sæson med næsten 100 point og sølvmedaljer i den svenske liga. Det bliver også en lækkerbisken fra allerøverste hylde for vores tilskuere. Og så gør det heller ikke noget, at rejsetiden til dem ikke er lang.
– Red Bull München har de seneste sæsoner haft Don Jackson som træner. Han er en af de trænere, som har vundet flest mesterskaber i topishockey. Sammen med Mads Christensen vandt han en række titler med Eisbären Berlin, inden de sammen også vandt flere år i træk i München. Jacksons hold spiller altid en aggressiv ishockey.
SønderjyskE er kvalificeret til Champions Hockey League som vindere af Continental Cup 2020. På fotoet ses Simioni med trofæet.
De seks runder i CHL-gruppespillet spilles følgende datoer:
1. runde: 26./27. august 2021
2. runde: 28./29. august 2021
3. runde: 02./03. september 2021
4. runde: 04./05. september 2021
5. runde: 05./06. oktober 2021
6. runde: 12./13. oktober 2021

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke