én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sejren blev slidt i land – nu venter finalen om andenpladsen tirsdag

Annonce

SønderjyskE tog den niende hjemmesejr på stribe, da Odense Bulldogs blev nedkæmpet med 4-3 hjemme i Sydjysk Sparekasse Arena, hvor 3752 tilskuere var på plads. Med sejren venter der et direkte opgør om andenpladsen tirsdag kl. 19.00, når Herning kommer på besøg i sidste spillerunde.

Bliver SønderjyskE nummer to eller tre i grundspillet. Det bliver først afgjort i 48. og sidste spillerunde. SønderjyskE gjorde nemlig sit med tre point. Herning hang på med en overtidssejr i Esbjerg. Det var lige ved at gå galt for de lyseblå til sidst. Et godt kæmpende Odense-hold var tæt på en udligning. Det var lidt unødvendigt, da de lyseblå havde overtaget langt ind i kampen, men sækken blev ikke snøret til. Det gjorde heldigvis ikke noget på en aften, hvor afdøde Bjarne Madsen blev hyldet inden kampen. Sønnen, David Madsen, markerede sig med to assists og var også tæt at på score i første periode.

Der var ellers nok af mål i en første periode, som endte med 3-2 til SønderjyskE. Backerne Gustav Nielsen og Oscar Schulze sørgede for to tidlige mål for en føring på 2-0, men den blev sat over styr med to fynske mål på et par minutter. Heldigvis lynede powerplayet kort før pausen, da Jacob Schmidt-Svejstrup smart fintede et skud og trak pucken til høre for at udplacere Odense-målmanden.

I anden periode blev Oscar Schulze dobbelt målscorer, og føringen på to mål var intakt indtil knap midtvejs i tredje periode, hvor en puck uheldigt ramte en SønderjyskE-skøjte og snød Mattias Pettersson i målet. Tættere på kom gæsterne heldigvis ikke.

Dermed er der dækket op til et brag af en afslutning på grundspillet. Tirsdag den 5. marts er der kampstart imod Herning, og uanset udfaldet af Hernings kamp søndag imod Rungsted Seier Capital, så kan SønderjyskE med en sejr sikre sig andenpladsen. Slutspillet starter uanset fredag den 9. marts med en hjemmekamp. Modstanderen bliver enten Rungsted eller Herlev Eagles.

Billetterne til tirsdagens kamp og de to første hjemmekampe i slutspillet er sat til salg.
Hent din billet på https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/

SønderjyskE – Odense 4-3 (3-2, 1-0, 0-1)
04.21 1-0 Gustav Nielsen (Drugge, M.Borring)
05.50 2-0 Oscar Schulze (Lyø, Krag)
16.11 2-1 Radim Piroutek (Koivisto, Hamonic)
18.54 2-2 Kimi Koivisto SH
19.44 3-2 Jacob Schmidt-Svejstrup (Lyø, Madsen) PP
27.05 4-2 Oscar Schulze (Desjardins, Madsen)
48.07 4-3 Sebastian Ehlers PP
Udv.: SE 2×2, ODB 3×2
Skud: 22-26
Tilskuere: 3752

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke