én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ryggen mod muren efter OT-drama

Annonce

SønderjyskE tabte for anden gang i serien et overtidsdrama, da det fredag aften blev til 2-3 mod Esbjerg Energy. Dermed har de lyseblå ryggen mod muren nede 1-3 i kampe. Nikolaj Krag var tilbage efter en længere pause og udlignede på dramatisk vis til 2-2 et halvt minut før tid, men gæsterne slog til i starten af fjerde periode.

Udover Nikolaj Krag, så var den nybagte far, Rasmus Lyø, tilbage i lineup. En god vitamindsprøjtning til truppen, som har været sygdomsramt. Det så dog ud til, at Esbjerg havde de fleste kræfter i starten af opgøret. At der stod 0-1 på tavlen efter første periode var der svært at indvende noget imod. Nicolaj Henriksen havde med flere store redninger holdt vestjyderne nede på en enkelt pind. Heldigvis kom SønderjyskE meget bedre med i anden periode, hvor gæsterne også begyndte at blive frustrerede.

Dommerne prøvede på bedste vis at dele sole og vind lige med en lang snor til det fysiske spil. I det 27. minut fik SønderjyskE dog muligheden i overtal, og på et lidt utraditionelt powerplay-mål fik Charlie Combs udlignet. Et par Esbjerg-spillere blev fanget på blueline, hvor Max Tjernström havde travlt med at holde skøjterne onside på den blå streg. Lynhurtige Combs kom fri og klappede pucken ind. SønderjyskE havde resten af perioden momentum, og endda muligheden fem mod tre, men ligesom Esbjerg tidligere i serien, så lykkedes det ikke at udnytte denne mulighed.

I tredje periode skiftede momentum flere gange. SønderjyskE havde de fleste muligheder i første halvdel af perioden, mens Esbjerg senere kom bedre med og fik scoret deres andet mål. Med under to minutter tilbage på uret blev Henriksen taget ud, og der blev lagt et hårdt pres på gæsternes mål i jagten på det vitale 2-2-mål. Krag fandt åbningen ved venstre stolpe, og så kunne det store flertal af de næsten 4000 tilskuere bryde ud i stor jubel. Selvom der blot var 30 sekunder tilbage af tredje periode var begge hold tæt på at afgøre i ordinær tid. Først havde Steffen Frank en styring på siden af stolpen, og i det følgende angreb var gæsterne tæt på. To minutter inde i overtiden lavede Esbjerg det afgørende mål.

Krag skulle tydeligvis lige finde sine egne ben i den hårdt fysisk prægede playoff-kamp, men som kampen skred frem blev han bedre og bedre. Og i tredje periode var han nærmest flyvende. Det bliver brug for ham og resten af holdet er på toppen, når kamp fem spilles søndag kl. 18.00 i Esbjerg. Med en sønderjysk sejr, så venter kamp seks tirsdag aften i Vojens. Ellers er sæsonen er slut.

SønderjyskE – Esbjerg 2-3 OT (0-1, 1-0, 1-1, 0-1)
07.36 0-1 Jeff King (R.Bjerrum, Nielsen)
27.23 1-1 Charlie Combs (Little, Ahlberg) PP
52.12 1-2 Andreas Grundtvig (Kjær, King)
59.30 2-2 Nikolaj Krag (Ahlberg)
61.50 2-3 Andreas Grundtvig (King, Kjær)
Udv.: SE 4×2, EE 5×2
Skud: 29-28
Tilskuere: 3.789

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke