én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Plakat-bagmanden trives som frivillig

Annonce

Mikkel Henning er bagmanden bag de flotte ishockeyplakater, som vi præsenterede sidste uge. Den 24-årige sønderjyde er frivillig hos SønderjyskE og nyder at give en hånd med.

Når SønderjyskE spiller ishockey, så finder man Mikkel Henning begravet bag computerskærmen, med sin telefon klar i hånden i gang med at opdatere Instagram og andet.

– Jeg startede i speakerboksen, men vi fandt hurtigt ud af, at det var bedre, at jeg hjalp til på de sociale medier med grafik og andet. Og så lærer man jo hele tiden og bliver bedre, og jeg er da godt tilfreds med resultatet af plakaterne, siger Mikkel Henning ydmygt.

Ideen til plakaterne fik han for et par måneder siden. Plakaterne er todelte med et actionfoto og et close-up af spilleren. Der er tydeligvis nørdet om resultatet.

– Jeg havde set nogle plakater, som NHL-klubberne lavede, og så fik jeg ideen til at lave noget lignende. Heldigvis har vi en del billeder fra vores dygtige fotografer, så der var nok af billeder at vælge imellem, forklarer Mikkel Henning.

Mange har rost ham. Han er også frivillig i Vojens HF, og en af de gamle håndboldvenner har også sendt en takkehilsen.

– Han er flyttet til Herning, og på kontoret, hvor han arbejder, har han hængt nogle af plakaterne op efter vi slog Blue Fox ud, siger Mikkel Henning og smiler.

Men hvorfor er Mikkel Henning egentlig frivillig hos SønderjyskE?

– Svaret er ganske kort. Fordi jeg godt kan lide det. Det giver gode oplevelser, og så lærer jeg også en masse. Jeg er fx blevet meget bedre til Photoshop, siger han.

Du kan downloade plakaterne her:
https://www.soenderjyske.dk/plakater/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke